Uddrag fra Journalen NB8

Som Aristides blev forviist fordi han var den Retfærdige : I afsnittet om den gr. statsmand 👤Aristides (o. 525- o. 467 f.Kr.) i Plutark's Levnetsbeskrivelser, oversatte af det græske og forsynede med Anmærkninger ved Stephan Tetens bd. 1-4, 📌Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 3, s. 339f. fortælles, hvordan Aristides var beundret for sine fuldkommenheder og derfor fik tilnavnet: den retfærdige: »Imidlertid gjorde just det samme Tilnavn, der för havde gjort Aristeides saa elsket, ham siden efter misundt, især da 👤Themistokles udspredte blant Folket, at Aristeides, ved selv at paadömme og afgjöre alle Stridigheder, tilintetgjorde de offentlige Domstole, og hemmelig sögte at tilvende sig selv Eneherredömmet, uden just at ville betjene sig af de hermed forbundne Hæderstegn. Folket, allerede stolt nok af sin vundne Seier, holdt sig selv værdig til den höjeste Magt, og var opbragt mod Alle og Enhver, hvis Navn og Anseelse ophöjede dem over Mængden. Fra alle Sider strömmede de derfor til Byen og landsforviste Aristeides, under Paaskud af at de frygtede for, at han skulde tiltage sig Eneherredömmet, men i Grunden ikkun fordi de vare misundelige over hans almindelige Anseelse.« Aristeides landsforvistes 482 f.Kr.

I trykt udgave: Bind 21 side 187 linje 18