Indhold
- NB7:1 NB7.etiket på bindets forside ...
- NB7:2 3. Journalen NB7. Optegnelse s...
- NB7:3 Som i alle Henseender saa ogsa...
- NB7:4 Fra Høiheden vil Han drage All...
- NB7:5 Den indirecte Alvor er i een F...
- NB7:6 R. Nielsen er dog en besynderl...
- NB7:7 Hvor er Virkeligheden altid sa...
- NB7:8 Absolut indirecte Meddelelse f...
- NB7:9 Men hvad jeg dog har lidt paa ...
- NB7:10 For hende kan der Intet gjøres...
- NB7:11 Hvor megen Reflexion jeg end h...
- NB7:12 Netop nu, da man taler om, at ...
- NB7:13 Nu seer jeg mig istand til at ...
- NB7:14 d. 1 Sept. Fredags-Prædiken. D...
- NB7:15 Den HerreJ.ΧstusChristushanvar...
- NB7:16 Den Fredags-Prædiken jeg holdt...
- NB7:17 Forskjellen mellem Pharisæeren...
- NB7:18 Det lader sig dog ikke negte (...
- NB7:19 Et Genie, som ikke har Bevidst...
- NB7:20 Hvor gjerne jeg end vilde gjør...
- NB7:21 Man maa see det nærved, ell.el...
- NB7:22 Det som egl.egentlig er Ulykke...
- NB7:23 Hvori··· ··· ··· ligger det Co...
- NB7:24 Lære Noget er der Ingen, der v...
- NB7:25 Indskrift paa en Grav. Dag-Pre...
- NB7:26 I Utaalmodighed kunde jeg næst...
- NB7:27 Ja, deri ligger dog egl.egentl...
- NB7:28 Paa dette Punkt er jeg standse...
- NB7:29 Naar jeg skulde tillade mig et...
- NB7:30 Saa langt er den moderne Tid, ...
- NB7:31 Saaledes behandles jeg egl.ege...
- NB7:32 Man siger nok, at det dog alti...
- NB7:33 Det Lurvede ved hele Forholdet...
- NB7:34 Man bliver Professor paa en Su...
- NB7:35 Det, som egl.egentlig Forstand...
- NB7:36 Meget anstrenget er jeg dog, m...
- NB7:37 Pantheismen er et akustisk Bed...
- NB7:38 Det Ord af Savanarola om sig s...
- NB7:39 Hvad Under, at jeg ansees for ...
- NB7:40 En sandChristensSjeldenhed. Hv...
- NB7:41 Af et Bilag (4) til »Synspunkt...
- NB7:42 Bliv først saa ulykkelig, at D...
- NB7:43 Den samme Lidenskab, der gudfr...
- NB7:44 Den eneste Χstd.Christendom ma...
- NB7:45 Endnu er jeg dog ikkelan istan...
- NB7:46 Det der ødelægger Danmark er h...
- NB7:47 Naar Kjendetegnet paa det Sand...
- NB7:48 At ingen Reflexion udtømmer Gu...
- NB7:49 Som »Troen« er en dialektisk B...
- NB7:50 Nu synes det, at jeg skal staa...
- NB7:51 Den Art af Ærbødighed, hvormed...
- NB7:52 Det er et ypperligt Motto paa ...
- NB7:53 Dersom jeg ikke personligt var...
- NB7:54 Tro er egl.egentlig det: at ho...
- NB7:55 Man siger, at Den, der skal tr...
- NB7:56 »Hvad sukker et MskMenneske ov...
- NB7:57 Det eneste ethiske Forhold til...
- NB7:58 Men dettedet er jo dog ogsaa e...
- NB7:59 Enkelthedens Guds-Forhold (at ...
- NB7:60 Det er en daarlig Ægtemand, de...
- NB7:61 Et Msk.Menneske kan bestandigt...
- NB7:62 Luc XXIV, 31. Da bleve deres Ø...
- NB7:63 At Dag-Pressen er en Form af d...
- NB7:64 Kun Taalmodighed og Tro! Kan d...
- NB7:65 Al denne Tale om Christed.Chri...
- NB7:66 Der hvor den mskligemenneskeli...
- NB7:67 Mynster siger i »Betragtninger...
- NB7:68 See dette er Christendom. Chri...
- NB7:69 Hvo har overhovedet sagt at Sa...
- NB7:70 Det Msk.Menneskene elske er de...
- NB7:71 Kjærlige Gud! Du har ladet os ...
- NB7:72 Ja vist er der, mskligmenneske...
- NB7:73 Dette er Forholdet. En Synder ...
- NB7:74 En »Frelser« er jo dog ikke bl...
- NB7:75 Den her omtalte Anfegtelse er ...
- NB7:76 Saa var der endda lidt Mening ...
- NB7:77 De sentimentale Præster (som i...
- NB7:78 Joh: XVI, 10 den Hellig-Aand s...
- NB7:79 Det er curieust, at jeg idag i...
- NB7:80 Verdsligt forstaaet arbeider m...
- NB7:81 O, det er dog en Trøst, en Lin...
- NB7:82 Derd er, som jeg andetsteds ha...
- NB7:83 Dersom man betænktebetænker hv...
- NB7:84 Raad, Veiledning finder jeg da...
- NB7:85 Blot jeg dog kunne opleve at t...
- NB7:86 Sorgen efter VerdenGud er selv...
- NB7:87 Man siger: en gylden Nøgle luk...
- NB7:88 Christus selv siger: Den, som ...
- NB7:89 Da det engang er givet i Χsthe...
- NB7:90 Det ligger En dog, og mskligt,...
- NB7:91 Og her stikker det dog, den yd...
- NB7:92 Man kan bedrøve Aanden ved at ...
- NB7:93 Det er en farlig Sag at ankomm...
- NB7:94 Hvad jeg saa ofte for Spøg har...
- NB7:95 Der er en Form af Religieusite...
- NB7:96 Joh: XIV, 27: jeg giver ikke s...
- NB7:97 Der er i een Forstand nogetnaa...
- NB7:98 Ganske sandt, det vil være umu...
- NB7:99 Hvor dog Nogen virkelig kan fa...
- NB7:100 Sagen er den, at egl.egentlig ...
- NB7:101 Reformationen afskaffede Klost...
- NB7:102 DetDer er og bliver den eneste...
- NB7:103 At en Mand handler i den Tanke...
- NB7:104 Den nøiagtige, den tydelige, d...
- NB7:105 Hvad MskeneMenneskene ansee fo...
- NB7:106 Saaledes forholder det Msklige...
- NB7:107 Det Sted Joh: XXI, 1-10 er mær...
- NB7:108 Det er et ypperligt Ord af Ant...
- NB7:109 Og saaledes ødsles jeg paa Dan...
- NB7:110 Dog hvad der end skal skee, og...
- NB7:111 Saaledes er det gaaet Socrates...
- NB7:112 Antonin, der som Stoiker natur...
- NB7:113 Hvilken Trøst og Salighed dog,...
- NB7:114 Jeg havde tænkt paa, da jeg so...
Alle forekomster
9IXA26180 Men hvad jeg dog har lidt paa Grund af dette Forhold til ►👤R.N. At ►have ham ude, svævende, maaskee endog til at forarges, ⓘ ogog] tilføjet ⓘ saasaa] , først skrevet <er> at have mit Ansvar og min ►Frygt og Bæven – og ⓘ dogdog] , først skrevet det ikke at have kunnet ell. kunne handle anderledes! Og saa ikke at kunne faae Virkeligheden at see, fordi ►han var paa Landet. Og saa menneskelig talt at vide at Faren vel ikke var saa stor, men dog for Gud at maatte holde ud i al den Tid ene i Selskab med de rædsomste Muligheder! Frygteligt! Og en Døende ⓘ somsom] , først skrevet <s> jeg, der var saa stille og ⓘ beroliget ogberoliget og] , først skrevet beroliget, forligt med Tanken om Døden – og nu pludseligen at lide og at holde saa længe den Qval ud ikke at kunne døe, fordi jeg først maatte have seet, hvorledes det hang sammen med ham og mit Ansvar. Frygteligt!
Men saa har jeg ogsaa lært ubeskriveligt meget, een Kategorie mere. ►Jeg havde dog altfor tungsindigt og veemodigt søgt Trøst i Dødens Tanke, i Grunden haabende, at den skulde kom10me mig i Forkjøbet, og lade ►ⓘ minemine] , først skrevet mig nye Bøger blive efterladte Skrifter, saa jeg blev fritagen for den Afgjørelse at udgive dem, og fritagen fra at gjennemgaae det Sidste. Var jeg død forinden, var jeg dog egl. død i en Uklarhed, fordi jeg ikke bestemt havde forstaaet mig selv i, hvorledes jeg vilde gjøre det, om overhovedet ligefrem Meddelelse var ⓘ rigtig,rigtig,] , først skrevet rigtig. om det var en Svaghed af mig ell. en Styrke. Jeg var død bort fra Ansvaret af at sætte saadanne Tanker, som jeg efterlader i Manuscripterne, ind i Tilværelsen.
Nu har jeg faaet at vide hvad jeg skal og hvad jeg vil. Gud har i en vis Forstand taget frygteligt paa mig, men ogsaa i en anden Forstand givet mig Fart, Klarhed, Bestemthed, og Indsigt og Ro, som jeg ikke har havt den før. See, om jeg nu døde, var min Død ingen Udflugt, thi jeg har for Gud forstaaet mig i det Næste, jeg har at gjøre.
Gud skee Lov, at ►jeg udgav 11 hiin Artikel, Gud skee Lov, at ►jeg holdt 👤R.N. svævende, og ikke blev svag og gav ham ligefrem Meddelelse; men fremfor Alt Gud skee Lov, ►at Gud altid er den han altid har været mod mig: Kjerlighed. Nu kan jeg døe imorgen, og jeg kan leve længere: Alt er i Orden.