Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

NB7:7

#

Hvor er Virkeligheden altid saa ubeskrivelig let. Min Frygt og Bæven for 👤R.N., fordi jeg havde faaet ham ind i mit Guds-Forhold. Jeg har maatte holde ud for Gud at gjennemgaae Alt.

Endeligen er han da kommet til Byen, og jeg har talt med ham og forvisset mig om Virkeligheden. Her har neppe været megen Fare.

Men summa summarum er, som jeg forstod det fra Begyndelsen det er mig, der skal opdrages og lære Noget. Dertil bruges altid et Msk, som jeg faaer ind i mit Guds-Forhold. Opdragelsen er, at jeg i eet væk er for Gud. Deri de uhyre Kriser og Anstrengelser for mig; comisk nok kan det stundom blive, naar jeg saa seer paa Virkeligheden. Men jeg har lidt ubeskriveligt – rigtignok ogsaa lært meget.