Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

7IXA259Hvor er Virkeligheden altid saa ubeskrivelig let. Min ►Frygt og Bæven for ►👤R.N., fordi jeg havde faaet ham ind i mit Guds-Forhold. Jeg har maatte holde ud for Gud at gjennemgaae Alt.

►Endeligen er han da kommet til Byen, og jeg har talt med ham og forvisset mig om Virkeligheden. Her har neppe været megen Fare.

Men ►summa summarum er, som jeg forstod det fra Begyndelsen det er mig, der skal opdrages og lære Noget. Dertil bruges altid et Msk, som jeg faaer ind i mit Guds-Forhold. Opdragelsen er, at jeg i eet væk er for Gud. Deri de uhyre Kriser og Anstrengelser for mig; comisk nok kan det stundom blive, naar jeg saa seer paa Virkeligheden. Men jeg har lidt ubeskriveligt – rigtignok ogsaa lært meget.