Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

IXA324►👤Mynster siger i »📖 Betragtningerne« (No 36, Troen til vor Herre 👤J. Χstum) p. 43.: Derfor da Han (Χstus) sendte sine Disciple ud at prædike Evangelium for al Skabningen, sagde han: hvo som troer og bliver døbt – altsaa: Den, som troer og hvis Tro er saa fast og stærk, at han i Daaben tør bekjende den for Alles Øine, at han i Daaben tør vie sig til Forhaanelse og Forfølgelse for sin Troes Skyld – han skal blive salig (►Mc: 16, 16).

See det er en Tale, der er Mening i; men at saa 👤Mynster er en Forfægter af en bestaaende Christenhed, og aldrig har rørt ved denne109 rædsomme Løgn, der har forvandlet det at blive døbt til ►Fadderstads og Piat, saa den eneste lille Smule Collision der er tænkelig, er, at man tilfældigviis ►ikke var bleven døbt – og derfor ikke kunde komme op til artium. O, det er saa rædsomt Vilderede 80 af Løgn og Sludder, at man hvert Øieblik kunde fortvivle derover. Tag den Situation, at saa En ikke kunde ⓘ kommekomme] , først skrevet b op til artium, fordi han ikke var døbt: hvad Indtryk vilde det gjøre? Det vilde gjøre Indtrykket af, at det var yderst fatalt for ham, noget keedsommeligt Noget. Mon Nogen vilde falde paa ell. komme til at tænke paa, ►at han jo (hvis man troede paa Daabens Realitet) ikke blot var udelukket fra Artium men fra Himlen; mon ikke De, der samtidigen med ham skulde op til artium, vilde tænke, hver især: det var da en ⓘ LykkeLykke] , foran er slettet Lyst, at jeg er døbt; mon Nogen af dem vilde tænke paa Evigheden.