Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

NB7:6

#

👤R. Nielsen er dog en besynderlig En. Aftalen mellem os var, ell. Overeenskomsten, at der mellem os skulde bestaae en Forbindelse, dog maatte det ubetinget ikke blive et Cotterie. Hvad er nu et Cotterie? Det er at der mell. de Vedkommende forud aftales hvad de ville gjøre, at der mell. dem existerer en Dom, over hvad der er gjort, som sættes i Circulation. Altsaa dette maatte ikke gjøres. Saa skriver jeg et lille Brev til ham, ganske rigtigt holdt, og dog, thi det var sandelig ikke uheldigt, dog saaledes, at der var nok til at holde Forholdet medens der blev stødt fra i Retning af hiin lille Produktivitet, der for min hele Forfatter-Virksomhed var af stor Vigtighed, og i Forhold til hvilken jeg derfor mindst turde give ligefrem Meddelelse strax. Havde jeg gjort det, saa havde jeg tabt mig selv, faaet en Inconsequents paa Halsen, som jeg maaskee aldrig forvandt. Men 👤R. N. bliver stødt – og saa foretrækker han at lade aldeles være at svare, saa jeg virkelig maatte troe, han slet ikke havde faaet Brevet.

Og ham var det, der næsten tilbedende vilde gjøre mig til en Apostel – hvad jeg rigtignok frabad mig. Men det havde vel ikke hjulpet. Derimod en lille Forsigtigheds-Regel, saa bliver Alt aabenbart. Gud skal vide, om det dog ikke har været hans Idee: at jeg skulde være Apostelen og han 1ste Tilhænger. Gud veed, om han er saa dybt udviklet at han virkelig for Alvor kunde fatte den Tanke at lide i Verden.