Indhold
- NB7:1 NB7.etiket på bindets forside ...
- NB7:2 3. Journalen NB7. Optegnelse s...
- NB7:3 Som i alle Henseender saa ogsa...
- NB7:4 Fra Høiheden vil Han drage All...
- NB7:5 Den indirecte Alvor er i een F...
- NB7:6 R. Nielsen er dog en besynderl...
- NB7:7 Hvor er Virkeligheden altid sa...
- NB7:8 Absolut indirecte Meddelelse f...
- NB7:9 Men hvad jeg dog har lidt paa ...
- NB7:10 For hende kan der Intet gjøres...
- NB7:11 Hvor megen Reflexion jeg end h...
- NB7:12 Netop nu, da man taler om, at ...
- NB7:13 Nu seer jeg mig istand til at ...
- NB7:14 d. 1 Sept. Fredags-Prædiken. D...
- NB7:15 Den HerreJ.ΧstusChristushanvar...
- NB7:16 Den Fredags-Prædiken jeg holdt...
- NB7:17 Forskjellen mellem Pharisæeren...
- NB7:18 Det lader sig dog ikke negte (...
- NB7:19 Et Genie, som ikke har Bevidst...
- NB7:20 Hvor gjerne jeg end vilde gjør...
- NB7:21 Man maa see det nærved, ell.el...
- NB7:22 Det som egl.egentlig er Ulykke...
- NB7:23 Hvori··· ··· ··· ligger det Co...
- NB7:24 Lære Noget er der Ingen, der v...
- NB7:25 Indskrift paa en Grav. Dag-Pre...
- NB7:26 I Utaalmodighed kunde jeg næst...
- NB7:27 Ja, deri ligger dog egl.egentl...
- NB7:28 Paa dette Punkt er jeg standse...
- NB7:29 Naar jeg skulde tillade mig et...
- NB7:30 Saa langt er den moderne Tid, ...
- NB7:31 Saaledes behandles jeg egl.ege...
- NB7:32 Man siger nok, at det dog alti...
- NB7:33 Det Lurvede ved hele Forholdet...
- NB7:34 Man bliver Professor paa en Su...
- NB7:35 Det, som egl.egentlig Forstand...
- NB7:36 Meget anstrenget er jeg dog, m...
- NB7:37 Pantheismen er et akustisk Bed...
- NB7:38 Det Ord af Savanarola om sig s...
- NB7:39 Hvad Under, at jeg ansees for ...
- NB7:40 En sandChristensSjeldenhed. Hv...
- NB7:41 Af et Bilag (4) til »Synspunkt...
- NB7:42 Bliv først saa ulykkelig, at D...
- NB7:43 Den samme Lidenskab, der gudfr...
- NB7:44 Den eneste Χstd.Christendom ma...
- NB7:45 Endnu er jeg dog ikkelan istan...
- NB7:46 Det der ødelægger Danmark er h...
- NB7:47 Naar Kjendetegnet paa det Sand...
- NB7:48 At ingen Reflexion udtømmer Gu...
- NB7:49 Som »Troen« er en dialektisk B...
- NB7:50 Nu synes det, at jeg skal staa...
- NB7:51 Den Art af Ærbødighed, hvormed...
- NB7:52 Det er et ypperligt Motto paa ...
- NB7:53 Dersom jeg ikke personligt var...
- NB7:54 Tro er egl.egentlig det: at ho...
- NB7:55 Man siger, at Den, der skal tr...
- NB7:56 »Hvad sukker et MskMenneske ov...
- NB7:57 Det eneste ethiske Forhold til...
- NB7:58 Men dettedet er jo dog ogsaa e...
- NB7:59 Enkelthedens Guds-Forhold (at ...
- NB7:60 Det er en daarlig Ægtemand, de...
- NB7:61 Et Msk.Menneske kan bestandigt...
- NB7:62 Luc XXIV, 31. Da bleve deres Ø...
- NB7:63 At Dag-Pressen er en Form af d...
- NB7:64 Kun Taalmodighed og Tro! Kan d...
- NB7:65 Al denne Tale om Christed.Chri...
- NB7:66 Der hvor den mskligemenneskeli...
- NB7:67 Mynster siger i »Betragtninger...
- NB7:68 See dette er Christendom. Chri...
- NB7:69 Hvo har overhovedet sagt at Sa...
- NB7:70 Det Msk.Menneskene elske er de...
- NB7:71 Kjærlige Gud! Du har ladet os ...
- NB7:72 Ja vist er der, mskligmenneske...
- NB7:73 Dette er Forholdet. En Synder ...
- NB7:74 En »Frelser« er jo dog ikke bl...
- NB7:75 Den her omtalte Anfegtelse er ...
- NB7:76 Saa var der endda lidt Mening ...
- NB7:77 De sentimentale Præster (som i...
- NB7:78 Joh: XVI, 10 den Hellig-Aand s...
- NB7:79 Det er curieust, at jeg idag i...
- NB7:80 Verdsligt forstaaet arbeider m...
- NB7:81 O, det er dog en Trøst, en Lin...
- NB7:82 Derd er, som jeg andetsteds ha...
- NB7:83 Dersom man betænktebetænker hv...
- NB7:84 Raad, Veiledning finder jeg da...
- NB7:85 Blot jeg dog kunne opleve at t...
- NB7:86 Sorgen efter VerdenGud er selv...
- NB7:87 Man siger: en gylden Nøgle luk...
- NB7:88 Christus selv siger: Den, som ...
- NB7:89 Da det engang er givet i Χsthe...
- NB7:90 Det ligger En dog, og mskligt,...
- NB7:91 Og her stikker det dog, den yd...
- NB7:92 Man kan bedrøve Aanden ved at ...
- NB7:93 Det er en farlig Sag at ankomm...
- NB7:94 Hvad jeg saa ofte for Spøg har...
- NB7:95 Der er en Form af Religieusite...
- NB7:96 Joh: XIV, 27: jeg giver ikke s...
- NB7:97 Der er i een Forstand nogetnaa...
- NB7:98 Ganske sandt, det vil være umu...
- NB7:99 Hvor dog Nogen virkelig kan fa...
- NB7:100 Sagen er den, at egl.egentlig ...
- NB7:101 Reformationen afskaffede Klost...
- NB7:102 DetDer er og bliver den eneste...
- NB7:103 At en Mand handler i den Tanke...
- NB7:104 Den nøiagtige, den tydelige, d...
- NB7:105 Hvad MskeneMenneskene ansee fo...
- NB7:106 Saaledes forholder det Msklige...
- NB7:107 Det Sted Joh: XXI, 1-10 er mær...
- NB7:108 Det er et ypperligt Ord af Ant...
- NB7:109 Og saaledes ødsles jeg paa Dan...
- NB7:110 Dog hvad der end skal skee, og...
- NB7:111 Saaledes er det gaaet Socrates...
- NB7:112 Antonin, der som Stoiker natur...
- NB7:113 Hvilken Trøst og Salighed dog,...
- NB7:114 Jeg havde tænkt paa, da jeg so...
Alle forekomster
IXA258►👤R. Nielsen er dog en besynderlig En. ⓘ AftalenAftalen] , først skrevet Afte mellem os var, ell. Overeenskomsten, at der mellem os skulde bestaae en Forbindelse, dog maatte det 6 ubetinget ikke blive et ►Cotterie. Hvad er nu et Cotterie? Det er at der mell. de Vedkommende ⓘ forud aftalesforud aftales] , ændret fra aftales forud hvad de ville gjøre, at der mell. dem existerer en Dom, over hvad der er gjort, som sættes i Circulation. Altsaa dette maatte ikke gjøres. Saa skriver jeg ►et lille Brev til ham, ganske rigtigt holdt, og dog, thi det var sandelig ikke uheldigt, dog saaledes, at ⓘ der varder var] , først skrevet næsten nok til at holde Forholdet medens der blev stødt fra i Retning af ►hiin lille Produktivitet, der for min hele Forfatter-Virksomhed var af stor Vigtighed, og i Forhold til hvilken jeg derfor mindst turde give ligefrem Meddelelse strax. Havde jeg ⓘ gjortgjort] SKS, gjorde det, saa havde jeg tabt mig selv, faaet en Inconsequents paa Halsen, som jeg maaskee aldrig forvandt. Men 👤R. N. bliver stødt – og saa foretrækker han at lade aldeles være at svare, saa jeg virkelig maatte troe, han slet ikke havde faaet Brevet.
79Og ham var det, der næsten tilbedende vilde gjøre mig til en Apostel – hvad jeg rigtignok frabad mig. Men det havde vel ikke hjulpet. Derimod en lille Forsigtigheds-Regel, saa bliver Alt aabenbart. Gud skal vide, om det dog ikke har været hans Idee: at jeg skulde være Apostelen og han 1ste Tilhænger. Gud veed, om han er saa dybt udviklet at han virkelig for Alvor kunde fatte den Tanke at lide i ⓘ Verden.Verden.] , først skrevet Verden;