Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

NB7:36

#

Meget anstrenget er jeg dog, men nu har jeg ogsaa snart naaet Maalet. Det Skrift »📖 Synspunktet for min Forf. Virksomhed« er nu saa godt som færdigt. Stolende paa hvad jeg i den forbigangne Tid har gjort for existerende at understøtte min Productivitet har jeg i denne sidste Tid blot være[t] Forfatter. Min Aand er stærk nok, desto værre kun altfor stærk for mit Legeme; i een Henseende er det min Aand der hjælper mig til at holde ud med et saa svageligt Helbred, i en anden Forstand er det min Aand, der overvælder mit Legeme.