Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

IXA286Naar jeg skulde tillade mig et Indvendingens Ord mod Χstd. da er det dette: hvor er den dog faldet paa ⓘ – ikke– ikke] , først skrevet at hen at henvende sig til Alle (thi det er det Kjerlige) men selv at tænke sig Muligheden af Alle, ell. blot Mange.

Og fra den anden Side udtrykkes dog ikke det Samme paa en Maade ved det om ►»den Enkelte«, thi det kan jo være ⓘ Enhver.Enhver.] , først skrevet Enhver <·> Men Indvendingen vilde ligge i, at det er mig som var Χstd. oprindeligen 33 gaaet ud med et uforklarligt Haab om at Alle skulde ville følge den – og dog maa jo Stifteren selv have vidst det ganske anderledes, han som vidste, at han skulde offres, han som vist hell. ikke bedrages af dette usalige Skin med de utallige Millioner og Millioner i Χstheden.

Det Gudd. er igjen, at vide dette forud, og at det saa ikke influerer det Mindste paa hans Tale. Det Msklige er, naar man veed det forud, at sige: hiin Enkelte. Det Gudd. er, vidende det Samme, at sige alligevel: Alle.