Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

IXA27788Man maa see det nærved, ell. troer man det ikke, hvorledes selv godmodige^a ⓘ MskerMskerMennesker] , < MskerMennesker blive, saasnart de blive »Mængde«, blive som andre Væsener. Man maa see ⓘ den nærvedden nærved] , ændret fra det den Charakteerløshed, hvormed ell. selv retskaffne Msker, sige: det er en Skam, det er oprørende at gjøre ell. yttre noget Saadant – og saa selv bidrage deres lille Deel til at indhylde Stad og Land som i et Sneefog af Piat og Bysnak. Den Hjertetshaardhed, hvormed 26 ellers kjerlige Msker handle i Egenskab af Publikum, fordi deres Deeltagen ell. Ikke-Deeltagen synes dem en Ubetydelighed – en Ubetydelighed, der ved de Manges Bidrag blive uhyre. Man maa see, hvorledes intet Angreb er saa frygtet som Latterens, hvorledes selv det Msk, der modigt gik i Livsfare for en ham Uvedkommende, ikke vilde være ⓘ langtlangt] , først skrevet bange fra at forraade Fader og Moder, naar Faren var Latteren, fordi dette Angreb meest isolerer den Angrebne, og paa intet Punkt understøtter ved Hjælp af Pathos, medens Letfærdigheden og Nysgjerrigheden og Sandseligheden griner og Feigheden, som selv skjælver for et saadant Angreb i eet væk raaber det er Ingenting, og Feigheden, som usselt ved Bestikkelse ell. gode Miner til Vedkommende løskjøber sig for et Angreb, siger: det er Ingenting, og Deeltagelsen siger: det er Ingenting.