Kierkegaard, Søren Journalen NB7 : 1848

NB7:19

#

Et Genie, som ikke har Bevidsthed over sig selv, som producerer nu maaskee et Mesterværk, og nu noget Sludder uden selv ret at vide hvilket der er hvilket, har Msk. Fornøielse af at beundre. Just fordi han er uden Bevidsthed smigrer det dem at afgive Critiken. Men et Genie der netop er stor ved sin Bevidsthed, han vækker Modstand og Tværhed. Det ærgrer Mskene, at han selv veed, hvor godt det er gjort, og dernæst ere de lidt ængstelige ved at yttre Beundring, da det næsten er som at være til en Examen, da han jo selv veed, hvilket der er hvilket.