Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB7

9IXA26180 Men hvad jeg dog har lidt paa Grund af dette Forhold til ►👤R.N. At ►have ham ude, svævende, maaskee endog til at forarges, ⓘ ogog] tilføjet ⓘ saasaa] , først skrevet <er> at have mit Ansvar og min ►Frygt og Bæven – og ⓘ dogdog] , først skrevet det ikke at have kunnet ell. kunne handle anderledes! Og saa ikke at kunne faae Virkeligheden at see, fordi ►han var paa Landet. Og saa menneskelig talt at vide at Faren vel ikke var saa stor, men dog for Gud at maatte holde ud i al den Tid ene i Selskab med de rædsomste Muligheder! Frygteligt! Og en Døende ⓘ somsom] , først skrevet <s> jeg, der var saa stille og ⓘ beroliget ogberoliget og] , først skrevet beroliget, forligt med Tanken om Døden – og nu pludseligen at lide og at holde saa længe den Qval ud ikke at kunne døe, fordi jeg først maatte have seet, hvorledes det hang sammen med ham og mit Ansvar. Frygteligt!