Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB7

Her ligger nemlig et farligt Punkt, den sande Religieusitets høieste Culmination kan paa et hængende Haar jo ogsaa komme til at see ud som en Formastelse. Thi selv den ydmy[g]ste Bevidsthed om ►at være mindre end en Spurv for Gud, et Intet: ja det er godt, men det formastelige kunde dog ligge i: i denne Bevidsthed i ethvert Øieblik at ville tænke paa Gud og være sig bevidst at være til for ham. Det er rigtigt at være sig bevidst som Intet for Gud, men det er dog for meget forlangt at ville have denne Bevidsthed i ethvert ⓘ Øieblik,Øieblik,] , først skrevet Øieblik. ell., om jeg saa tør sige^a, at ville see den Elskede hvert Øieblik selv om man nok saa dybt forstaaer, at man for ham er Intet.