Kierkegaard, Søren Journalen NB7

Absolut indirecte Meddelelse forholder sig dog til det at være mere end Menneske, og derfor har intet Msk Lov til at bruge den. Gud-Msk kan ikke anderledes, fordi han er en Qvalitet forskiellig fra det at være Menneske. I Hedenskabet er det Dæmoniske, men kan ikke finde Plads i Christenheden.

Saasnart et Msk. afgjort er i Characteer af at være Christen tør han ikke spænde det Dialektiske saa høit, at han sætter Forargelsens Mulighed. Gud-Msk kan det ikke anderledes, just fordi han er Troens Gjenstand.

I Hedenskabet kunde derfor den abstracte indirecte Meddelelse vel bruges, fordi Forargelsens Mulighed ikke var der. Og saaledes ogsaa i Forhold til Christenheden (der er saare langt fra at være lutter Christne, men snarere Hedenskab) af Den, som ikke absolut er traadt i Characteren af at være Christen i afgjort Forstand. Thi naar Proportionerne ere disse kan Forargelsen ikke blive mere end en Art Opvækkelse.


#