Kierkegaard, Søren Journalen NB7

Antonin, der som Stoiker naturligviis billiger og priser Selvmord, misbilliger derimod de Χstnes Martyrium (📖 XI, 3.) Han fordrer at Sjelens Beredvillighed (til at døe, at aflive sig selv) skal være Virkningen af egen Overbeviisning, ikke som hos de Christne, en blot Gjenstridighed, nei denne Beredvillighed skal yttre sig med betænksom Værdighed, og, for at overbevise Andre, uden al tragisk Pomp. Altsaa det han egl. misbilliger, er den hele christelige Anskuelse af at stride med Verden. Det han fordrer er den gjennemførte Selviskhed, der ikke vælger Døden for at tjene en Sag o: s: v:, men fordi det nu tiltaler Selvet meest. Det stoiske Selv er det meest isolerede Selv; det vilde derfor være formeentligen en Feil, at hans Død skulde tjene en Sag. Nei hans Død skal blot tilfredsstille ham selv.