Kierkegaard, Søren Journalen NB7

IXA374Hvilken Trøst og Salighed dog, ►at Gud som 161 er Kjerlighed er den Uforandrede (hvilket man jo igjen i en anden Forstand kunde ansee som en Egenskab ved hans Kjerlighed ell. som Kjerlighed; thi en Kjerlighed, der forandrede sig, er jo dog ikke Kjerlighed!). Thi sæt der var et kjerligt Msk. til hvem Du forholdt Dig – han var, om man saa vil, Kjerligheden selv, da han begyndte, men nu var der gaaet saa mange Aar hen, og i den Tid var der skeet saa meget, saa138 Dit Forhold dog efterhaanden havde forandret ham. Men Gud er uforandret Kjerlighed – ikke er Kilden mere uforandret hver Morgen kølig, ikke er Solen mere uforandret hver gryende Dag varm, ikke er Havet mere uforandret hver Morgen forfriskende end Gud uforandret er Kjerlighed.