Indhold
- NB7:1 NB7.etiket på bindets forside ...
- NB7:2 3. Journalen NB7. Optegnelse s...
- NB7:3 Som i alle Henseender saa ogsa...
- NB7:4 Fra Høiheden vil Han drage All...
- NB7:5 Den indirecte Alvor er i een F...
- NB7:6 R. Nielsen er dog en besynderl...
- NB7:7 Hvor er Virkeligheden altid sa...
- NB7:8 Absolut indirecte Meddelelse f...
- NB7:9 Men hvad jeg dog har lidt paa ...
- NB7:10 For hende kan der Intet gjøres...
- NB7:11 Hvor megen Reflexion jeg end h...
- NB7:12 Netop nu, da man taler om, at ...
- NB7:13 Nu seer jeg mig istand til at ...
- NB7:14 d. 1 Sept. Fredags-Prædiken. D...
- NB7:15 Den HerreJ.ΧstusChristushanvar...
- NB7:16 Den Fredags-Prædiken jeg holdt...
- NB7:17 Forskjellen mellem Pharisæeren...
- NB7:18 Det lader sig dog ikke negte (...
- NB7:19 Et Genie, som ikke har Bevidst...
- NB7:20 Hvor gjerne jeg end vilde gjør...
- NB7:21 Man maa see det nærved, ell.el...
- NB7:22 Det som egl.egentlig er Ulykke...
- NB7:23 Hvori··· ··· ··· ligger det Co...
- NB7:24 Lære Noget er der Ingen, der v...
- NB7:25 Indskrift paa en Grav. Dag-Pre...
- NB7:26 I Utaalmodighed kunde jeg næst...
- NB7:27 Ja, deri ligger dog egl.egentl...
- NB7:28 Paa dette Punkt er jeg standse...
- NB7:29 Naar jeg skulde tillade mig et...
- NB7:30 Saa langt er den moderne Tid, ...
- NB7:31 Saaledes behandles jeg egl.ege...
- NB7:32 Man siger nok, at det dog alti...
- NB7:33 Det Lurvede ved hele Forholdet...
- NB7:34 Man bliver Professor paa en Su...
- NB7:35 Det, som egl.egentlig Forstand...
- NB7:36 Meget anstrenget er jeg dog, m...
- NB7:37 Pantheismen er et akustisk Bed...
- NB7:38 Det Ord af Savanarola om sig s...
- NB7:39 Hvad Under, at jeg ansees for ...
- NB7:40 En sandChristensSjeldenhed. Hv...
- NB7:41 Af et Bilag (4) til »Synspunkt...
- NB7:42 Bliv først saa ulykkelig, at D...
- NB7:43 Den samme Lidenskab, der gudfr...
- NB7:44 Den eneste Χstd.Christendom ma...
- NB7:45 Endnu er jeg dog ikkelan istan...
- NB7:46 Det der ødelægger Danmark er h...
- NB7:47 Naar Kjendetegnet paa det Sand...
- NB7:48 At ingen Reflexion udtømmer Gu...
- NB7:49 Som »Troen« er en dialektisk B...
- NB7:50 Nu synes det, at jeg skal staa...
- NB7:51 Den Art af Ærbødighed, hvormed...
- NB7:52 Det er et ypperligt Motto paa ...
- NB7:53 Dersom jeg ikke personligt var...
- NB7:54 Tro er egl.egentlig det: at ho...
- NB7:55 Man siger, at Den, der skal tr...
- NB7:56 »Hvad sukker et MskMenneske ov...
- NB7:57 Det eneste ethiske Forhold til...
- NB7:58 Men dettedet er jo dog ogsaa e...
- NB7:59 Enkelthedens Guds-Forhold (at ...
- NB7:60 Det er en daarlig Ægtemand, de...
- NB7:61 Et Msk.Menneske kan bestandigt...
- NB7:62 Luc XXIV, 31. Da bleve deres Ø...
- NB7:63 At Dag-Pressen er en Form af d...
- NB7:64 Kun Taalmodighed og Tro! Kan d...
- NB7:65 Al denne Tale om Christed.Chri...
- NB7:66 Der hvor den mskligemenneskeli...
- NB7:67 Mynster siger i »Betragtninger...
- NB7:68 See dette er Christendom. Chri...
- NB7:69 Hvo har overhovedet sagt at Sa...
- NB7:70 Det Msk.Menneskene elske er de...
- NB7:71 Kjærlige Gud! Du har ladet os ...
- NB7:72 Ja vist er der, mskligmenneske...
- NB7:73 Dette er Forholdet. En Synder ...
- NB7:74 En »Frelser« er jo dog ikke bl...
- NB7:75 Den her omtalte Anfegtelse er ...
- NB7:76 Saa var der endda lidt Mening ...
- NB7:77 De sentimentale Præster (som i...
- NB7:78 Joh: XVI, 10 den Hellig-Aand s...
- NB7:79 Det er curieust, at jeg idag i...
- NB7:80 Verdsligt forstaaet arbeider m...
- NB7:81 O, det er dog en Trøst, en Lin...
- NB7:82 Derd er, som jeg andetsteds ha...
- NB7:83 Dersom man betænktebetænker hv...
- NB7:84 Raad, Veiledning finder jeg da...
- NB7:85 Blot jeg dog kunne opleve at t...
- NB7:86 Sorgen efter VerdenGud er selv...
- NB7:87 Man siger: en gylden Nøgle luk...
- NB7:88 Christus selv siger: Den, som ...
- NB7:89 Da det engang er givet i Χsthe...
- NB7:90 Det ligger En dog, og mskligt,...
- NB7:91 Og her stikker det dog, den yd...
- NB7:92 Man kan bedrøve Aanden ved at ...
- NB7:93 Det er en farlig Sag at ankomm...
- NB7:94 Hvad jeg saa ofte for Spøg har...
- NB7:95 Der er en Form af Religieusite...
- NB7:96 Joh: XIV, 27: jeg giver ikke s...
- NB7:97 Der er i een Forstand nogetnaa...
- NB7:98 Ganske sandt, det vil være umu...
- NB7:99 Hvor dog Nogen virkelig kan fa...
- NB7:100 Sagen er den, at egl.egentlig ...
- NB7:101 Reformationen afskaffede Klost...
- NB7:102 DetDer er og bliver den eneste...
- NB7:103 At en Mand handler i den Tanke...
- NB7:104 Den nøiagtige, den tydelige, d...
- NB7:105 Hvad MskeneMenneskene ansee fo...
- NB7:106 Saaledes forholder det Msklige...
- NB7:107 Det Sted Joh: XXI, 1-10 er mær...
- NB7:108 Det er et ypperligt Ord af Ant...
- NB7:109 Og saaledes ødsles jeg paa Dan...
- NB7:110 Dog hvad der end skal skee, og...
- NB7:111 Saaledes er det gaaet Socrates...
- NB7:112 Antonin, der som Stoiker natur...
- NB7:113 Hvilken Trøst og Salighed dog,...
- NB7:114 Jeg havde tænkt paa, da jeg so...
Alle forekomster
IXA372Saaledes er det gaaet ►👤Socrates, saaledes ogsaa forholdsviis Christus: Beundrere have de haft mange af, og blandt disse ⓘ mange Beundreremange Beundrere] SKS, Beundre ogsaa nogle, som forstode at beundre – men Efterfølgere 157 have de haft meget faae af. Forskjellen mell. en Beundrer og en Efterfølger er, at Efterfølgeren er ethisk hvad Beundreren er æsthetisk. En Beundrer er selv en anden Væren end det Beundrede; en Efterfølger er selv det Beundrede. Og dette er da den eneste sande Beundring. – Beundrings Sandhed afhænger af ell. svarer til hvad Magt den udøver over den Beundrende. Denne Magts Maximum er: selv at være ell. ligne det Beundrede. Derimod er det jo usandt, at man i Sandhed beundrer det, som ingen Indflydelse ell. Magt har over En til at forandre En i Lighed med det Beundrede. En saadan Beundring er et Falsum, den kan til Nød nok forstaae det Beundrede ell. ⓘ hvad denhvad den] , ændret fra det beundrer, men den forstaaer sig ⓘ ikkeikke] tilføjet selv, ell. forstaaer ikke sig selv i at beundre. Forstod den det, saa vil den jo forstaae, at den egne Uforandrethed 158 er som en Satire over ⓘ BeundringenBeundringen] , ændret fra Beundring og hvert Øieblik gjør denne til en Løgn. Men det tænker en saadan Beundrende ikke paa. Han declamerer stærkere og stærkere, Beundringens bravo og bravissimo stiger i Heftighed – nu veed jeg da for Pokker, at han er i Sandhed beundrende – ak, og kun desto spydigere bliver Satiren, som han er over sig selv.
Overhovedet synes Msk. ganske uvidende om, at der dog er en Grændse for Forsikkringens Pathos, at denne Grændse er der, hvor ⓘ GjerningensGjerningens] , ændret fra Gjerningen Pathos skulde begynde. Og naar denne mangler, saa bliver Ord-Forsikkringens Pathos kun jo heftigere og mere høirø137stet den er, desto mere en Angivelse om, at det, 159 med Respekt at sige, er Løgn i den Forsikkrendes Hals.
ⓘ MenMen] , først skrevet et dobbeltkors vee det Msk, der har forstaaet Tilværelsen saa dybt, og sandt udtrykker det, at han ikke vil have Beundrere men nøies med ►een ⓘ àà] , ændret fra at to Efterfølgere. Thi Beundrere kan man dog faae – men man faaer dem paa Sandhedens Bekostning; og at ⓘ forlangeforlange] , < forlange, at Efterfølgere det er at gjøre Livet altfor anstrænget for Mskene.
At beundre er oftest en Blødagtighed, som ⓘ mangemange] , først skrevet de Msker føle Trang ⓘ tiltil] tilføjet . Og naar saa En vil lade sig beundre, saa er det godt, saa ►caressere de Beundrende ham, som man caresser[er] en sjelden Hønsehund, der har en ganske sjelden Farve, og hvad der er saa uhyre sjeldent, en ⓘ enesteeneste] tilføjet hvid Plet i Panden.