Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB7

IXA354131Der er en Form af Religieusitet, som i en vis Forstand ligner Fortvivlelsen, uden dog just at være det, men som hell. ikke er den sande haabfulde Tillid til Gud, det er: altid at frygte og være forberedt paa det Værste. Hermed er ingenlunde sagt, at en Saadan slipper Gud, ingenlunde, han paakalder Guds Hjælp just for at holde denne Tanke ud, og beder blot om Guds Kjerlighed. Der hænder ham Noget fE, hurtigt med hans tildeels tungsindige Phantasie, er han saa forberedt paa det Værste, han siger, hvorfor skulde jeg være fritagen, men Gud vil nok give mig Styrke til at bære det: og saaledes er Bevægelsen, han gjør, religieus. Men den er lidt for utaalmo127dig. Dette kan have sin Grund i, at han er for meget bestemt som Aand, og maaskee har for lidt Legeme; thi den Haaben de fleste 132 Mennesker har, er egl. en vegetativ Sundhed, ingen Aandens Bestemmelse.