Indhold
- NB7:1 NB7.etiket på bindets forside ...
- NB7:2 3. Journalen NB7. Optegnelse s...
- NB7:3 Som i alle Henseender saa ogsa...
- NB7:4 Fra Høiheden vil Han drage All...
- NB7:5 Den indirecte Alvor er i een F...
- NB7:6 R. Nielsen er dog en besynderl...
- NB7:7 Hvor er Virkeligheden altid sa...
- NB7:8 Absolut indirecte Meddelelse f...
- NB7:9 Men hvad jeg dog har lidt paa ...
- NB7:10 For hende kan der Intet gjøres...
- NB7:11 Hvor megen Reflexion jeg end h...
- NB7:12 Netop nu, da man taler om, at ...
- NB7:13 Nu seer jeg mig istand til at ...
- NB7:14 d. 1 Sept. Fredags-Prædiken. D...
- NB7:15 Den HerreJ.ΧstusChristushanvar...
- NB7:16 Den Fredags-Prædiken jeg holdt...
- NB7:17 Forskjellen mellem Pharisæeren...
- NB7:18 Det lader sig dog ikke negte (...
- NB7:19 Et Genie, som ikke har Bevidst...
- NB7:20 Hvor gjerne jeg end vilde gjør...
- NB7:21 Man maa see det nærved, ell.el...
- NB7:22 Det som egl.egentlig er Ulykke...
- NB7:23 Hvori··· ··· ··· ligger det Co...
- NB7:24 Lære Noget er der Ingen, der v...
- NB7:25 Indskrift paa en Grav. Dag-Pre...
- NB7:26 I Utaalmodighed kunde jeg næst...
- NB7:27 Ja, deri ligger dog egl.egentl...
- NB7:28 Paa dette Punkt er jeg standse...
- NB7:29 Naar jeg skulde tillade mig et...
- NB7:30 Saa langt er den moderne Tid, ...
- NB7:31 Saaledes behandles jeg egl.ege...
- NB7:32 Man siger nok, at det dog alti...
- NB7:33 Det Lurvede ved hele Forholdet...
- NB7:34 Man bliver Professor paa en Su...
- NB7:35 Det, som egl.egentlig Forstand...
- NB7:36 Meget anstrenget er jeg dog, m...
- NB7:37 Pantheismen er et akustisk Bed...
- NB7:38 Det Ord af Savanarola om sig s...
- NB7:39 Hvad Under, at jeg ansees for ...
- NB7:40 En sandChristensSjeldenhed. Hv...
- NB7:41 Af et Bilag (4) til »Synspunkt...
- NB7:42 Bliv først saa ulykkelig, at D...
- NB7:43 Den samme Lidenskab, der gudfr...
- NB7:44 Den eneste Χstd.Christendom ma...
- NB7:45 Endnu er jeg dog ikkelan istan...
- NB7:46 Det der ødelægger Danmark er h...
- NB7:47 Naar Kjendetegnet paa det Sand...
- NB7:48 At ingen Reflexion udtømmer Gu...
- NB7:49 Som »Troen« er en dialektisk B...
- NB7:50 Nu synes det, at jeg skal staa...
- NB7:51 Den Art af Ærbødighed, hvormed...
- NB7:52 Det er et ypperligt Motto paa ...
- NB7:53 Dersom jeg ikke personligt var...
- NB7:54 Tro er egl.egentlig det: at ho...
- NB7:55 Man siger, at Den, der skal tr...
- NB7:56 »Hvad sukker et MskMenneske ov...
- NB7:57 Det eneste ethiske Forhold til...
- NB7:58 Men dettedet er jo dog ogsaa e...
- NB7:59 Enkelthedens Guds-Forhold (at ...
- NB7:60 Det er en daarlig Ægtemand, de...
- NB7:61 Et Msk.Menneske kan bestandigt...
- NB7:62 Luc XXIV, 31. Da bleve deres Ø...
- NB7:63 At Dag-Pressen er en Form af d...
- NB7:64 Kun Taalmodighed og Tro! Kan d...
- NB7:65 Al denne Tale om Christed.Chri...
- NB7:66 Der hvor den mskligemenneskeli...
- NB7:67 Mynster siger i »Betragtninger...
- NB7:68 See dette er Christendom. Chri...
- NB7:69 Hvo har overhovedet sagt at Sa...
- NB7:70 Det Msk.Menneskene elske er de...
- NB7:71 Kjærlige Gud! Du har ladet os ...
- NB7:72 Ja vist er der, mskligmenneske...
- NB7:73 Dette er Forholdet. En Synder ...
- NB7:74 En »Frelser« er jo dog ikke bl...
- NB7:75 Den her omtalte Anfegtelse er ...
- NB7:76 Saa var der endda lidt Mening ...
- NB7:77 De sentimentale Præster (som i...
- NB7:78 Joh: XVI, 10 den Hellig-Aand s...
- NB7:79 Det er curieust, at jeg idag i...
- NB7:80 Verdsligt forstaaet arbeider m...
- NB7:81 O, det er dog en Trøst, en Lin...
- NB7:82 Derd er, som jeg andetsteds ha...
- NB7:83 Dersom man betænktebetænker hv...
- NB7:84 Raad, Veiledning finder jeg da...
- NB7:85 Blot jeg dog kunne opleve at t...
- NB7:86 Sorgen efter VerdenGud er selv...
- NB7:87 Man siger: en gylden Nøgle luk...
- NB7:88 Christus selv siger: Den, som ...
- NB7:89 Da det engang er givet i Χsthe...
- NB7:90 Det ligger En dog, og mskligt,...
- NB7:91 Og her stikker det dog, den yd...
- NB7:92 Man kan bedrøve Aanden ved at ...
- NB7:93 Det er en farlig Sag at ankomm...
- NB7:94 Hvad jeg saa ofte for Spøg har...
- NB7:95 Der er en Form af Religieusite...
- NB7:96 Joh: XIV, 27: jeg giver ikke s...
- NB7:97 Der er i een Forstand nogetnaa...
- NB7:98 Ganske sandt, det vil være umu...
- NB7:99 Hvor dog Nogen virkelig kan fa...
- NB7:100 Sagen er den, at egl.egentlig ...
- NB7:101 Reformationen afskaffede Klost...
- NB7:102 DetDer er og bliver den eneste...
- NB7:103 At en Mand handler i den Tanke...
- NB7:104 Den nøiagtige, den tydelige, d...
- NB7:105 Hvad MskeneMenneskene ansee fo...
- NB7:106 Saaledes forholder det Msklige...
- NB7:107 Det Sted Joh: XXI, 1-10 er mær...
- NB7:108 Det er et ypperligt Ord af Ant...
- NB7:109 Og saaledes ødsles jeg paa Dan...
- NB7:110 Dog hvad der end skal skee, og...
- NB7:111 Saaledes er det gaaet Socrates...
- NB7:112 Antonin, der som Stoiker natur...
- NB7:113 Hvilken Trøst og Salighed dog,...
- NB7:114 Jeg havde tænkt paa, da jeg so...
Alle forekomster
ⓘ DetDet] , først skrevet et dobbeltkors der nemlig er Utaalmodigheden, hvori saa Selvraadigheden maa ligge, er [at] han paa een ell. anden Maade vil see en Ende ɔ: en Forklaringens ⓘ Ende paaEnde paa] , først skrevet Ende, Sagen, selv om dette er, at der ingen Forklaring er, og hell. ingen at ⓘ ventevente] , først skrevet vænte her i Livet. Dette vil han saa ydmygt finde sig i, dog troe Gud, elske Gud. Han er da ikke som Dem, der trodsigt opgive Gud, nei, han tværtimod jo behøver Gud i ethvert Øieblik for at holde denne Lidelse, Meningsløshedens, ud. Men at hans Lidelse er og bliver meningsløst, det vil han have afgjort, for nu ⓘ at samleat samle] , foran er slettet ligesom al sin Kraft paa at bære den taalmodigt, ydmygt. Men saaledes vil Gud ikke, Gud seer let heri lidt af Selvraadighed, thi Gud vil, at han tillige i ethvert Øieblik skal haabe paa Frelsens Mulighed, og at han, hvilket Øieblik den saa tilbydes ham, skal modtage den med samme Glæde som i første Øieblik. Dette forøger jo vistnok i en vis Forstand end mere Lidelsen, 102 gjør Spændingen, hvori han holdes svævende (og hvori Selvraadigheden skal uddøe) mere anstrengende. Det er ganske vist, at det for det dybere Msk dog er en Slags Lindring at faae det afgjort og vist, at Hjælp er ikke at vente, Opgaven er at tie og taale. Men Opgaven er tillige ►at haabe mod Haab. Just derfor kommer han til Dag ud og Dag ind at repetere sin Lidelse; thi han skal jo ⓘ hverhver] , først skrevet vil Dag haabe – mod Forstand – at dog maaskee Gud vil hjælpe ham, og det skal han holde ud Aar efter Aar. See dette er at opdrages til, at lære Lydighed: ikke engang med Villighed til at finde sig i det Tungeste som Afgjørelse, at faae Lov til det, men villig dertil tillige hver Dag at skulle haabe til Gud, at det dog maaskee kunde behage ham. Den blot mskli117ge Haaben er forlængst udmattet, en saadan Haaben er 103 derfor en religieus Gjerning, en ny Lydighed der fordres af ham, der ret lader ham føle i hvilken Forstand Gud er Herren. Naar man finder det lettere at bære den tungeste Afgjørelse qua Afgjørelse (thi det ⓘ at derat der] , først skrevet er er Afgjørelse er just Lindringen) saa at skulle saaledes haabe Aar ⓘ efterefter] , først skrevet og Aar, der kun bekræfte, at der ingen Hjælp hidtil er kommet – saaledes at haabe det er jo at forstyrres i eetvæk i at hvile i Afgjørelsen: see det er at lære Lydighed.