IXA178Nei, nei ►den lille 📖 Artikel skal ud. Det er ikke Andet end tungsindig Reflexion jeg hilder mig i. Jeg har levet i den sidste Tid ganske sammen med den ⓘ Tanke snart at døe, og derfor bestandigt produceret og produceret i Haab om, at det først skulde udgives efter min Død. Da vaagner den Tanke at udgive hiin lille 📖 Artikel; det tiltaler mig saa meget; ►👤Giødvad falder ind paa242526 samme Tid; jeg haaber paa det som paa et Vink af Styrelsen – og saa, saa har nu min tungsindige Reflexion forvandlet ⓘ det, der dog unegteligt, er en Ubetydelighed ⓘ en uskyldig Sag, en lille Glæde jeg havde ønsket mig at have af ►at glæde nogle enkelte Msker – det har saa min 27 tungsindige Reflexion forvandlet til noget saa uhyre, at det er, som maatte jeg vække Forargelse, som maatte Gud slippe ⓘ mig.a
✂ a Det er Indolents, Tungsind, hverken mere ell. mindre. Jeg har forsøgt om jeg da nu ⓘ vilde udgive et af ►de allerede færdige Manuscripter. Men nei. Det har sat sig fast, ⓘ at jeg skal døe, og jeg forvænner mig med at skye Uleiligheden og Møien med at udgive.
O, Sagen er, Gjenstanden er for lille jeg tør ikke ret paakalde Guds Bistand – men galt er det. Bliver jeg her hængende i Reflexion, saa taber jeg mig selv, jeg slipper aldrig igjennem. Og 👤Giødvad som veed, at Artiklen er til, jeg beholder et bestandigt aabent Saar. ⓘ som vil matte mig frygteligt ud, da jeg mod hans Bønner egl. ⓘ kun har tungsindige Paafund at sætte.
Og hvad nu Forargelsen angaaer, lad mig da for Alt ikke udgive mig for mere religieus end jeg erb. Jeg har for ⓘ Gud kunnet forsvare at skrive det – nu vel, saa kan, saa skal jeg ogsaa udgive det, thi jeg skal være sand. Vel sandt, jeg vilde nu ikke mere gjøre det – men ►det er jo ogsaa ældre. ⓘ Derfor er ogsaa ►Artiklen underskrevet: Sommeren 1847 og altsaa al hiin ængstelige Tvivl fjernet.
✂ b eller foranledige at blive taget til Indtægt af nogensomhelst pietistisk Overspændthed.
Altsaa i Guds ⓘ Navn – o, det er saa svært, at bruge Guds Navn i Forhold til en saadan ringere Ting. Men 28 det gjælder virkelig om noget Andet, om at være mig selv tro, om at have Frimodighed for Gud til at være ⓘ mig selv, og tage Alt af hans Haand.
Maaskee vil det saa netop vise sig, at det vil ende, som jeg begyndte, at jeg vil have Glæde af at have gjort det.