Uddrag fra Journalen NB6

at jeg for egen Regning saa godt som har existeret qua Forfatter : Indtil 1847 var SK sin egen forlægger, hvilket vil sige, at han selv forestod og finansierede produktionen af sine bøger, der blev solgt i kommission. I august 1847 indgik SK en aftale med forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel om, at denne formedelst et samlet honorar på 1425 rigsdaler skulle overtage restoplagene af de værker, han hidtil havde haft i kommission, herunder udgifterne ved trykning af SKs sidste værk, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847). De følgende værker, Kjerlighedens Gjerninger (1847) og Christelige Taler (1848), blev begge udgivet med C.A. Reitzel som forlægger, sådan at SK nu modtog et honorar på hhv. 270 og 220 rigsdaler, mens forlæggeren afholdt alle omkostninger ved produktionen. Jf. 👤F. Brandt og 👤E. Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., 📌Kbh. 1993 [1935], s. 31 og s. 34.

I trykt udgave: Bind 21 side 19 linje 3