Uddrag fra Journalen NB6

en lille Troldkjerling til Martensen : I »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« *omtaler SK en afdød, tysk hofprædikant, der i mængdens øjne blev interessant ved kun at prædike sjældent og især for de fornemme – i stil med 👤Martensen ( 39,39), der som hofprædikant prædikede o. hver sjette uge og især var populær blandt de højere stænder: »Dersom en Præst, som f. Ex. den forøvrigt saa høitbegavede afdøde Hofprædikant i 📌Berlin, 👤Theremim, kun prædiker hver ottende Søndag eller vel endog kun hver tolvte, men da ogsaa i Majestæternes og det hele kongelige Huses allerhøieste og høieste Nærværelse: saa udvikler der sig strax et Sandsebedrag i Forhold til en saadan Oberhofprædikant. Han bliver – ja, i Sandhed bliver han naturligvis hvad han i Sandhed er: den Høitbegavede, men i Mængdens Øine bliver han, foruden at være Oberhofprædikant, tillige Stadsprædikant, eller en stadselig Oberhofprædikant, noget Stadseligt, Noget lig Kongens Guld-Karreet, som man med Forbauselse seer et Par Gange om Aaret«, sp. 1504 (SV2 10, 382). – Troldkjerling: troldkælling; fyrværkeri bestående af et flere gange sammenlagt båndformet hylster, hvis sats sprænges af flere gange (også kaldet skrubtudse).

I trykt udgave: Bind 21 side 40 linje 15