◄ at ville betragte og betragte, opløftes ved det Høieste – i Betragtning : formentlig en allusion til 👤J.P. Mynster ( 17,23), der hyppigt i sine prædikener benyttede 'betragtning' som udtryk for personlig andagt, jf. fx hans prædiken på 1. søndag i advent, »Andagtstimernes Bestemmelse og Værd«, hvor han taler om »at søge Ro til stille Betragtning af det Hellige og Evige« og om, »hvad Andagtens Timer kunne virke til at fremkalde klarere, høiere, bedre Tanker, til at fylde og at hellige Hiertet«, Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. oplag, bd. 1-2, 📌Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og 2191; bd. 1, s. 4.
I trykt udgave: Bind 21 side 13 linje 13