Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

408IXA92►Jeg kunde i sin Tid have slaaet mig sammen med nogle Stykker, og saa til85intetgjort maaskee hele den literaire Pøbelagtighed. Jeg valgte en anden Maade, den skal nok staae sin Prøve. I Øieblikket seer det rigtignok ud som tabte jeg – o, men det har hidtil været Loven for min Seier; i første Løb taber jeg altid, men jeg seirer tilsidst. Dette ligger dybt grundet i mit Væsen, fordi jeg nemlig ingen Umiddelbarhed har. Det viser sig selv i mit Livs Ubetydeligheder. Min personlige Optræden er uden aplomb, idet En seer mig, tænker han: see ⓘ hvilkenhvilken] , først skrevet hvilken! En! Men han tager sig ikke iagt: jeg har Reflexionen.

Mængden maa man altid hjælpe til at seire, men vel at mærke saaledes, at den seirer forkeert. ►👤Goldschmidt seirede jo complet: ⓘ AlleAlle] , < alle loe, alle de tusinde og tusinde. Og dog skal den Seier blive ham dyr, han fik mig dog forkeert i Halsen.

ⓘ SaaledesSaaledes] først skrevet et dobbeltkors maatte og maae det nemlig gaae. Enten maatte det lykkes al denne Pøbelagtighed at lægge mig øde; men i saa Fald vil netop Reaction[en] blive meget alvorlig, thi dertil er jeg Danmark for vigtig, og i Grunden ogsaa 86 anseet ja egl. afholdt af saa saare Mange – især naar dette skete mig. Eller det lykkes ikke, jeg gaaer uskadt: saa er dens Magt afspændt. Successive som jeg nu arbeider mig længere og længere ind i at ⓘ fremstillefremstille] , < Fremstille Χstds uhyre ►Pathos, skal hiin Begivenhed faae ny og ny ⓘ ModificationModification] , først skrevet M<··>. Og hvad saa? Saa skal det være lykkedes mig lidt efter lidt at omsætte al denne Piatten og Forhaanen som skulde være Ingenting i en ganske anden Bestemmelse: som Alvor.

Sagen er ⓘ jegjeg] , først skrevet Go forstod ►👤Goldschmidt og Consorter indtil den fineste Nerve – de forstode slet ikke mig; jeg kjender deres Bestik hver een Linie, de vidste Intet om mit.