Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

79IXA84Udtrykker da ►Biskop 👤M.s Liv, at ►»om end alle faldt fra, saa vil jeg dog holde fast ved hvad jeg har elsket med en Kjerlighed reen – som intet Andet, brændende som intet Msk., jeg vil ikke slippe hvad jeg ikke har troet fordi de Andre troede, hvorfor skulde jeg saa ogsaa lade være ⓘ atat] , < det troe, fordi de Andre lade være.«^a Ja svarer En: hans Liv har ikke givet ⓘ hamham] tilføjet Anledning til at blive saaledes ►forsøgt; han ⓘ harhar] , først skrevet Aha, levet i den bestaaende ►Χsthed, hvor jo Alle holde fast ved Troen. Aha, ja saa! Men ►i hans Prædikener forsikkrer han atter og atter (Citater mangle ikke), at ⓘ derder] , først skrevet her kun findes saare faae Χstne i Χstheden, at Mængden er langt, langt tilbage, og vel lige det Modsatte af christelig: forvirret, fordærvet o: s: v:

406Skulde nu denne Forsikkring 80 om Hengivenhed for Χstus, og denne Viden om Tilstanden, skulde den, i Overeensstemmelse med sig selv ikke have bragt en anden Skikkelse ud end: den fornemste og meest dannede, den af Damerne beundrede, den paa enhver Maade smigrede, i al Livets Nydelse næsten svælgende Biskop 👤M. Sandt, ►een Gang om Ugen prædiker han ypperligt. Sandt, der har levet mangen ►eenfoldig Borgermand (exempli gratia min Fader) der ved eenfoldig at holde sig bogstavelig til Søndags-Talen, blev Christen: ak, det er næsten en Satire over Biskoppen!

Ja, dersom Χstheden var Sandhed, saa er Biskop 👤M: et Mesterstykke. Og indenfor denne hans Forudsætning maa han vel opfattes. Men ⓘ varvar] , først skrevet hv det hans Forudsætning hvorfor saa den Polemik 81 i Prædikenerne. Hans Tale siger, at der kun er faae Χstne, hans Liv udtrykker, at vi alle ere Χstne, og derfor kan det at være Geistlig være en saa betrygget og omfredet Existents som hans er.