Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

74IXA77 ^[a] Der kan egl. ligge noget meget Ydmygt i, naar et Msk. siger sig at være Gjenstand for Guds ►Forkjerlighed; han kan mene dermed at udtrykke, at han slet ingen Fortjeneste har, at det er som en Vilkaarlighed af Gud just at kaste sin Forkjerlighed paa ham. Saaledes forstaaet er ►»Naadevalget« Ydmyghed.

Naar man nemlig siger, at Gud elsker alle Msker lige, og de andre Msker mene ikke at fornemme dette saaledes, som den Talende; og han da siger: ja, men I holde Eder jo hell. ikke til Gud – saa seer det dog næsten ud, som elskede Gud dette Msk. fordi han holdt sig til ham. Men dette er dog ikke saa. At Gud elsker Alle lige er det Sande, og det bliver kun saa aabenbart i den Enkelte at Gud elsker ham; men Gud elsker de andre lige saa meget.

Dog saa meget er ogsaa vist, at 75 msklig talt er der en Forskjel mellem Msk og Msk ⓘ betræffendebetræffende] , < betreffende hvorledes de forholde sig til Gud. I Forholdet til Gud kunde det derimod dog vel aldrig falde ⓘ etet] , først skrevet in Msk ind den Ugudelighed og Formastelse, at indbilde sig, at Gud elskede ham, fordi han holdt sig til ham.