Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

IXA55Der er intet Msk, jeg bebreider Noget, de have ikke forstaaet mig. Endnu i dette Øieblik kan jeg dog ikke slippe den Tanke, som jeg har haft fra først af, om dog ikke ethvert Msk i sit stille Sind tænker paa Gud. Jeg har aldrig overseet noget Msk, ikke den ringeste Tjenestekarl ell. Pige – ak, thi Den, der er ►»for Gud«, han maa jo i samme Øieblik gyse dybest i Sjelen ved Tanken om: sæt nu til Gjengjæld Gud oversaae Dig. Dette er og bliver min Ulykke: msklig talt har jeg gjort meget for meget af Msk. Jeg har maaskee ladet394 som jeg oversaae dem – ak netop fordi jeg neppe turde være bekjendt, hvor meget de laae mig paa Hjerte – at jeg da ikke reent skulde blive anseet for gal.

Blot at have glemt at sige 53 god Dag til en Tjenestepige har kunnet ængste mig som en Forbrydelse, som maatte Gud opgive mig. – Og saa lider jeg Forfølgelse for min Stolthed.

I Alt har jeg seet et Pligtforhold og Gud har for mig været med – men Ingen synes at have haft Pligter mod mig.