Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

NB5:43

#

Den Kategorie: hine Herlige, hvem Verden forskjød, fordi den ikke var dem værd« er gaaet af Brug, slige Msker forekomme neppe i de 3 sidste Aarhundreder. Det er i Grunden dumt at blive ved at anprise dem, thi Verden er saaledes forandret, at den vil have Klogskab, og derfor consequent ikke kan beundre ell. prise Nogen som Stor uden han seirer verdsligt i denne Verden og i levende Live. Selvopoffrelse bliver en Art Galskab og comisk.

Hvor ironisk, at En, hvis Liv udtrykker at han er stor i denne sidste Forstand, med Taarer i Øinene rører – til Taarer ved sin mesterlige Tale om hine Herlige; og samtidig med ham lever der en Digter, som ogsaa i vor Tids Forstand er stor, og han faaer Tilskuerne til at lee af hine Herlige.