Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

29IXA34Det er dog egl. den eneste Tanke, hvori et Msk. kan hvile, at naar han gjør Noget, efter bedste Overveielse – og det saa dog var galt: at saa Gud er Den, der dog kan bringe noget Godt ud deraf; at et384 Msk. egl. ikke bestiller stort Andet end at gjøre galt, og Gud derimod ikke Andet end at gjøre det godt. O, bag al Selvbekymringens Angest for Ansvaret, om man nu ogsaa rigtigt har overveiet, bag al Mismod ved Tanken om Følgerne, hvis man nu havde grebet feil – dæmrer ell. lyser dog denne Formodning ell. denne Forvisning, at derfor er jo et Msk ⓘ ikkeikke] tilføjet ►uden Gud i Verden, at Gud er med, ikke en fornem Ligegyldig, men Kjerligheden, som deeltager med os i Alt. Saaledes har Barnet bag ved al dets Bekymring den Trøst, at dets Fader er med – og hvad saa, om saa ogsaa Barnet i at gjøre som det meente det Bedste, greb feil, saa er jo ⓘ FaderenFaderen] , først skrevet Gu med, og han kan nok alligevel bringe noget ⓘ GodtGodt] , < godt ud deraf.