Kierkegaard, Søren Journalen NB5 : 1848

NB5:135

#

Een og Anden der selvbehagelig mener at forstaae sig paa Livets Forhold, har maaskee i sin Tid sagt: det er under Mag.👤K.s Værdighed at nedlade sig til at røre ved hele Foragtelighedens Usselhed.« O, hvor fornemt. Nei, jeg vilde sige, det er under min Værdighed at have levet samtidig med en saadan Demoralisation og saa tiet, for selv at bevare Pynteligheden i verdslig Forstand, istedetfor, at al dens Pøbelagtigheds Stænk er evig forstaaet min Pynt.

Det er ogsaa denne lurvede msklige Opfindelse, at det skulde være Stort, at lade være at røre ved det Onde for ikke at udsættes for Følgerne. Tak for det! Verden vil altid have to Fordele: først at skulke sig fra Uleiligheden og saa tillige at beundres derfor, thi det er det Store! Men man bedrager mig endda ikke saa let.