Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB5

69IXA71O, forunderligt, ►alt Dette, som dog nok nu i adskillige Aarhundreder har staaet hen, som Noget man neppe veed om man skulde lee ell. ⓘ grædegræde] , først skrevet græde, over, ^[a] dette om, at Gud griber ind i Verden, hjælper et Msk., saa han egl. slet Intet har at gjøre uden at lystre – alt Dette, det hænder mig, og jeg som altid har gaaet og følt mig saa elendig og ulykkelig, og jeg som, hvis jeg overhovedet er noget, just er ⓘ denden] , < det meest dialektiske af Dem jeg lever med.