Kierkegaard, Søren Journalen NB5

Hvad Biskop 👤Mynster har saaet kommer jeg da til at høste. Thi 👤M: har forkyndt sand Χstd – men paa en uchristelig Maade, havt stor Fordeel deraf, nydt alle Livets Goder ved Hjælp deraf, skaffet sig stor Anseelse, og tillige indyndet sig ved at gjøre Χstd til »den milde Trøst« o: s: v:.

Følgen heraf er, at han paa mange Maader har destileret Χstd. ud af Landet. Naar saa Den, der skal rykke frem, med den Opgave og Ordre især at agte paa Maaden, paa hvilken Χstd. forkyndes, ɔ: at reflectere dobbelt: saa bliver det ligefrem et Martyrium. Og dette skyldes B. 👤M. Modstand vilde en Saadan altid finde, men et Martyrium behøvede det ikke at blive, hvis ikke B. 👤M. var gaaet forud.

Forsaavidt har jeg atter her modarbeidet mig selv ved at styrke B. 👤M., men Styrelsen veed nok, hvorfor jeg har gjort det, og vil vel ogsaa vide at vise mig, hvorfor det var godt. Havde jeg ikke gjort det, var jeg maaskee sluppet for for godt Kjøb.