Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB5

Det bliver altsamen sandt hvad ►min Fader sagde mig. »der gives Synder, som et Msk. kun ved en overordl. gud. Bistand kan frelses fra«. Og min Fader, skylder jeg msklig talt Alt. Han har gjort mig paa en401hver Maade saa ulykkelig som mulig, gjort, at min Ungdom blev en Qval uden Lige, gjort, at jeg i mit stille Sind ikke var langt fra at forarges paa Χstd., eller vel at jeg var forarget, om jeg end af Ærbødighed for den besluttede aldrig at sige et Ord derom til noget Msk, og af Kjerlighed til min 70 Fader at fremstille Χstd. saa sand som mulig i Modsætning til det Vrøvl, som i ►Χstheden kaldes Χstd: og dog var min Fader den kjerligste Fader, og min Længsel var og er inderlig efter ham, hvem jeg ingen Dag har undladt at mindes baade ⓘ MorgenMorgen] , < morgen og Aften.