Kierkegaard, Søren Journalen NB5

Jeg forstaaer meget godt, hvorledes jeg skulde bære mig ad for at blive forstaaet – æret og anseet, hvorledes jeg selv i at forkynde Χstd skulde opnaae disse Goder. Men dette er jo netop det Uchristelige at Den som forkynder Χstd ikke selv er hvad han siger er det Christelige. Χstus har ikke oprettet Docenter – men Efterfølgere: følg mig efter. Det er ikke cogito ergo sum – men omvendt sum ergo cogito. Ikke jeg tænker Selvfornegtelse ergo er jeg selvfornegtende men er jeg i Sandhed selvfornegtende, saa maa jeg dog vel ogsaa have tænkt Selvfornegtelsen.

Den der forkynder det Χstlige skal derfor (han skal, det er Noget han selv skal sørge for) selv være lige saa polemisk som Det er han forkynder.


#