Kierkegaard, Søren Journalen NB5

68IXA70Men min Faders Død var da ogsaa en frygtelig rystende Begivenhed for mig, ►hvorledes, har jeg aldrig talet til noget eneste Msk. om. Mit hele Livs Forgrund er overhovedet i den Grad hyldet i det mørkeste Tungsind og den dybest rugende Elendigheds Taager, at det intet Under er, jeg var, som jeg var. Men alt Sligt bliver min Hemmelighed. En Anden havde det maaskee ikke gjort et saa dybt Indtryk paa; men min Phantasie og ⓘ isærisær] , først skrevet id i dens Begynden, da den endnu ingen Opgaver havde at vende sig mod. Et saadant primitivt Tungsind, en saadan uhyre Medgift af Sorg og det i dybeste Forstand Sørgelige, som ►et Barn opdraget af en tungsindig Olding – og saa med en medfødt Virtuositet til at kunne bedrage Enhver, som var jeg Liv og Lystighed – : og at saa Gud i Himlen har hjulpet mig saaledes.