Kierkegaard, Søren Journalen NB4 : 1847

NB4:24

#

Det er dog en uhyre og væmmelig Raahed. En lille Replik af en Pseudonym (den af 👤Climacus om det at tage Hatten af) en lille hummoristisk Replik af en Humorist (og som saadan ypperlig) en lille Replik i Forordet til en meget stor Bog som kun er til for ganske Faae: denne Replik rives ud, trykkes i et Pøbelblad (som læses af hele Folket – thi i 📌Danmark er Alt Pøbel som det jo bevises heraf at Alle læse Pøbelbladet) det gives Udseende af at det er mig (👤S. Kierkegaard) der har sagt det, og til de virkelige Indvaanere i 📌Kiøbh. Dette skrives for alle Øltappere, Vertshusholdere, Mursvende o: s: v: o: s: v:, for Skoledrenge o: s: v: o:s: v: og for at de kunne tage Kjende paa mig, leveres min Tegning: og nu ophidses Alt mod mig – fordi jeg af Stolthed ikke vil tage Hatten af for dem. Pro dii immortales. At et Land hvori dette kan hænde intet Land er, er vist, det er en Kiøbstad, en demoraliseret Kiøbstad. – Endnu idag (2 Aar derefter) beraaber en Mand sig paa, at jeg i Forordet til den Bog (som han naturligviis aldrig har læst, har læst det) har sagt det.

At jeg har Ret, ja det forstaae de mere Oplyste meget godt – men hvad hjælper det. Naar Mskene troe, at der er Fare forbunden med at sige om En, han har Ret: saa give de Sandheden en god Dag.

Dog Gud den almægtige som holder Mskenes Tanker som Vandbække i sin Haand, han kan sagtens, hvis det behager ham, skaffe Lys i Sagen. Og hvis det ikke behager ham: o, hvor gjerne lider jeg ikke dette, naar det blot saaledes maatte lykkes mig at tækkes ham.