Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB4

Det er dog saare dybsindigt hele Anlæget til 📖 1001 Nat. Denne Strid mellem Mandlighed og Qvindlighed, at Qvindligheden seirer ved Hjælp af sin Fortællen, sin Overtalen. Sultanen, der fra Grunden har opdaget alle Qvinders Utroskab, vil for Fremtiden lade enhver Qvinde ihjelslaae efter een eneste Nat. Da tilbyder 👤Schehersad sig at frelse Kjønnet (thi da Sultanen fordrer een hver Nat, maatte det jo snart ende med Qvindernes Udryddelse) og hun frelser Kjønnet ved at fortælle. ɔ: hør aldrig paa en Qvinde. Faaer hun først Lov at fortælle, saa bliver Du hende aldrig qvit. Det er i Grunden en frygtelig Seighed. Saaledes kunde ingen Mand holde ud at leve hen, i Dødens Mulighed gjennem tre Aar – men en Qvinde kan det, naar hun blot faaer Lov at fortælle. Et Brud har en Qvinde ikke Styrke til, ell. ondt ved at beslutte, men hun kan seire derved, at Du ikke kan blive hende qvit.