Kierkegaard, Søren Journalen NB4

At 📌Danmark er et lille Land, hvor der Intet er at tjene for en væsentlig Forfatter: det vidste jeg, førend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal hell. ikke – om det end er tungt nok, at jeg hvis jeg havde levet i et stort Land vilde have tjent en anseelig Formue i den Tid, i hvilken jeg har her sat Penge til, for at leve som Forfatter. At 📌Danmark er et lille Land, hvor der selvfølgeligt kun kan være ganske enkelte Læsere for en væsentlig Forfatter: det vidste jeg førend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal aldrig – min Sag har beskæftiget mig i den Grad, at jeg ikke behøver mange. At 📌Danmark (in specie 📌Kiøbh) er et lille Sted, hvor der er megen Bysnak om enhver, der er Noget: det vidste jeg førend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal aldrig, hvor meget end mit Navn og mit Hjerte og min Charakteer blev overvrøvlet. Men at jeg, fordi jeg høimodigt gjorde et alvorligt Skridt for dog at rive Samtiden ud af det Pøbelagtighedens og Msk-Frygtens Tyrannie, hvorunder – Pøbelen befinder sig vel, at jeg derfor skal være, hvad der er dobbelt piinagtigt i en Kiøbstad, berøvet almdl. Msk-Rettigheder, mishandles hver Dag af Forhaanelser, være et usselt Legetøi til Morskab endog for Skolebørnene: det kunde jeg ikke vide forud, det beklager jeg mig over. Men det bliver ogsaa 📌Danmarks Undergang, ikke fordi jeg er noget saa stort; men et Land, hvori dette kan hænde et Msk, er eo ipso ophørt at være et Land. Pressens Misbrug har egl. sprængt 📌Danmark. 📌Danmark var saa lille, at det til Nød og Neppe kunde være et Land, men nu er det sprængt. Der skrives ogsaa neppe en Bog mere – men Pøbelblade triumphere. Det er gaaet 📌Danmark, som hvis en lille Jolle fik sig et Maskinerie der passede til et stort Dampskib: ved Hjælp af Maskineriet gik det isænk.


#