Kierkegaard, Søren Journalen NB4

VIII1A501At jeg har Ret, at ►det der almdl. anprises som Alvor og Kjerlighed hverken er mere ell. mindre end Selvkjerlighed, vil ethvert Msk. kunde indsee i sit Døds-Øieblik, og hvorfor? Fordi saa frister det Jordiske ham ikke mere, hverken Penge ell. Anseelse^a ell. de andre verdslige Goder, for hvis ⓘ ErhvervelseErhvervelse] , først skrevet H man kjerligt maa holde sammen med nogle Andre – i Selvkjerlighed. Men blandt levende er Sagen en ganske anden. Jeg kjender 22 ikke eet eneste Msk, hvem jeg297 i min Døds Øieblik kunde bede om at ►overtage mine Partes. Der ere de, som nok ⓘ saadansaadan] , < saadanne have forstaaet mig, naar de faae Lov at blive i Kakkelovnskrogen, endsige naar de kunne vinde lidt Fordeel ved at have forstaaet mig. Men skal Consequentsen strammes i Virkeligheden, saa give de Kjøb og ►summa summarum bliver, at jeg bliver den Selvkjerlige. Man kan jo dog hell. ikke forlange at Alt skal vendes om for Eens Skyld: jeg er den Selvkjerlige, alle de Andre de Kjerlige det lader sig høre – og forstaae.

Og dog har jeg Ret; og om saa alle i 📌Kiøbh., og om saa Alle i 📌Danmark, og om saa hele 📌Europa, og om saa de i 📌Africa og 📌Asia og 📌Australien ville lee af mig: jeg har dog Ret. Jeg tænker som saa: summa summarum, enten man har levet i 📌Kiøbh. ell. i 📌Australien, ⓘ summasumma] tilføjet summarum saa ankommer tilsidst Enhver i Evigheden: og der har jeg som Tænker Ret. Hvad 23 jeg personligt har forbrudt, hvad jeg personligt har ⓘ syndetsyndet] , < syndent er noget Andet; men qua Tænker og i min Virksomhed har jeg msklig ɔ: i Forhold til Mskene ubetinget, evig Ret. ►Mod Gud har et Msk. ubetinget Uret.