Uddrag fra Journalen NB4

Frederik VII altereret, gjør Hvidt o: s: v til Ministre : Kong 👤Fr. VII (1848-63) havde allerede om formiddagen den 21. marts 1848, inden folketogets forventede ankomst til slottet, opløst sit hidtidige ministerium. Den 22. marts (officielt først 24. marts) udnævnte han 👤A.W. Moltkes (første) ministerium – det såkaldte 'martsministerium' – der sad frem til 15. nov. 1848; A.W. Moltke blev premierminister og finansminister samt (indtil 6. april) marineminister, 👤F.M. Knuth udenrigsminister, 👤C.E. Bardenfleth justitsminister, 👤D.G. Monrad ( 350,6) kultusminister, dvs. minister for kirke- og skolevæsen, 👤C.A. Bluhme handelsminister, 👤A.F. Tscherning ( 348,13) krigsminister, 👤C.C. Zahrtmann (fra 6. april) marineminister og 👤C.Th.A. Scheel-Plessen minister for hertugdømmerne (indtil 24. marts, da hans ministerium blev nedlagt på grund af oprøret sammesteds), mens 👤L.N. Hvidt og 👤Orla Lehmann blev ministre uden portefølje. Jf. Fædrelandet den 25. marts 1848, nr. 79, sp. 616f. – altereret: forskrækket.

I trykt udgave: Bind 20 side 348 linje 1