◄ etsteds i Gerhards Meditationes sacræ : 31. meditation, »De sui abnegatione« (lat. 'Om selvfornægtelse'), i 👤Johannes Gerhard Meditationes Sacrae ad veram pietatem excitandam et interioris hominis profectum promovendum accommodatae (lat. Hellige betragtninger til fremkaldelse af sand fromhed og befordring af det indre menneskes udvikling), udg. af 👤S. Guenther, 📌Glogau, 📌Leipzig og 📌London 1842, ktl. 518, s. 120-125; s. 121. Stedet lyder i da. oversættelse: »På samme måde som man med ét og samme øje ikke kan se på himlen og jorden, således er det heller ikke muligt med én og samme vilje forvirret at elske sig selv og Gud. Kærlighed er vor sjæls højeste gode, dvs. Gud. Din kærlighed er din Gud, hvilket vil sige, at alt hvad du elsker højest, det mener du er det højeste. Men Gud er virkelig det højeste Væsen; den, som følgelig elsker sig selv, mener, at han selv er Gud, og dette er overhovedet den største afgudsdyrkelse. Det, man elsker højest, finder man er alle tings bestemmelse, og at det er den højeste opfyldelse af alle ønsker.«
I trykt udgave: Bind 20 side 305 linje 26