XI2A258 33 ►Det Interessante – Handlings Afgjørelse.
Dersom jeg turde ledsage mine Handlinger med ►Comentar, oplysende den sindrige Hensigtsfuldhed der er i det Hele: saa vilde jeg gjøre glimrende Lykke – – men aldeles forfeile min Opgave. Man vilde saa slet ikke faae Indtrykket, Braaden af Handlingens Afgjørelse men fortrylles af det Interessante i Reflexionen, som bærer denne Handling.
Imidlertid er ⓘ det Resignation for et Msk, at sætte en Handling saaledes ind, at den – just derpaa beregnet – maa see ud som en Slags Galskab (thi uden den faae vi ikke Lidenskaben sat i Bevægelse, Ilden 34 paasat) medens han ved at ledsage den med udførlig Commentar vilde blive beundret af Alle for sin Klogskab, undgaae alle Farer og Uleiligheder, thi nu kom Handlingen slet ikke til at virke som saadan, men som et Motiv for det Interessante.
Dersom jeg vilde vise, hvad jeg forstaaer endnu bedre i dette Øieblik end i Begyndelsen, hvor sindrigt ►Angrebet paa 👤Martensen eller paa 👤Mynster per 👤Martensen forholder sig til hele min Opereren og til at bevirke just hvad det skal bevirke: jeg troer, man vilde over dette Interessante aldeles glemme at forbittres paa mig. Men dette vil jo egl. sige, det ⓘ Hele ophørte at være Handling og have 421Handlings Afgjørelse. Derimod er just den abrupte, reflexions35løse Maade, paa hvilken det med Charakteer-►Impetus ⓘ er sat ind, beregnet paa og har ogsaa naaet at give Lidenskab. Deraf vil man saa bevise, at jeg maa have gjort noget Forkeert, ⓘ men jeg just deraf seer, at det er rigtigt, uden dog atter at vise Mskene det, thi i saa Fald slap vi igjen ind i det Interessante.
Men der hører Resignation til at arbeide paa den Maade, eller vel rettere ingen msklig Resignation formaaer at arbeide saa resigneret, der maa en høiere Magt tvinge En baade med det Gode og det Onde.