Kierkegaard, Søren Journalen NB33 : 1854

NB33:16

#

Det christelige Mod


er (hvilket jo ogsaa svarer til at Sandheden var i eet Msk., i Χsto, lige overfor hele Slægten) i Retning af ene, som Enkelt at udholde det Numeriskes Modstand, Begrebs-Ueensartethed, Charakteer-Ueensartethed med det Numeriske, og rangerer i Forhold til jo større Numerus, jo længere det udholdes, jo inderligere det forholder sig til En.

Dette moralske Mod i Retning af Begreber, i Retning af Sandhed, Aand er en Qvalitet forskjelligt fra alt andet Mod. Som tapper Kriger ene modig at gaae mod om det saa var 1000 Mand, eller mod Kanoner, i den visse Fare o: D: alt sligt Mod har slet ikke Begrebs-Collisionen i sig.

Først der begynder det christelige Mod, hvor Begreber ere med i Kamp.

Hedenskabet kjendte derfor egl. ikke dette Mod. Hedenskabet, som overhovedet det blot Msklige hviler i: det Numeriske constituerer Begrebet. (👤Socrates gjør en Undtagelse, den Eneste der forstod, at Opgaven var: som Enkelt mod Numerus).

Χstd. anbragte Begrebet Aand, og nu sattes Collisionen: den Enkelte mod Numerus, at Sandheden kan være i een Eneste, ubetinget een Eneste lige overfor, i Modsætning til Alle, ubetinget Alle.

Denne Collision er den intensivest mulige. Deraf kommer det ogsaa, at overalt hvor denne Collision er, der er Tilværelsen selv interesseret; thi et Begreb er jo en Rummelighed, som for den Sags Skyld kan rumme Millioner, ja Alle. Den [der] derfor kæmper i Retning af Begreberne, vil forandre Begreberne, han kæmper jo med Millioners Mulighed.

Og denne Collision er saa frygteligt anstrengende: at disse utallige, i mange Henseender elskværdige Msker, alle, alle skulle være i Usandhed. Ak, hvor mskligt, saa hellere at ville give efter, og selv være Den, der er i Usandheden. Men her ligger den christelige Kamp, det christelige Mod, baade i Retning af Frygtens og Medlidenhedens Indskydelser.

Hvis jeg turde tale hedensk, vilde jeg sige Tilværelsen er som en uhyre Kæmpe, der ligger ganske stille og morer sig over Msk, som vi Msker kunne more os over at see paa Fugle, eller Husdyr – saaledes ligger han ganske stille og morer sig over at see Mskene lege deres Leeg, at 👤Ludvig og 👤Maria see hinanden, elske hinanden, blive gifte, Forældre til en talrig Flok, Alt skjønt og nydeligt: Tilværelsen forholder sig ganske roligt. Ja selv om Nogen var saa meget fremmeligere, at det behagede ham at ville lege den Leeg, at ansees af de Andre som Den, der virkelig havde med Begreberne at gjøre (som fE Biskop 👤Mynster legede Χstd) Tilværelsen ligger ganske rolig; thi det berører den egl. ikke, er dog kun Leeg.

Men i samme Secund En for Alvor rører ved Begreberne – saa reiser Tilværelsen sig. Og for at værge sig, item for at examinere dette Msk, er der Collision: Collisionen som Enkelt med det Numeriske.

Og blandt alle Dem, der virkelig have indladt sig med Tilværelsen, og virkelig rørt ved Begreberne: der er Ingen uden, at han, selv om han var den Modigste, et Øieblik har gyset ved denne tete a tete med Tilværelsen selv, og ved denne Collision med det Numeriske i Begrebs Kamp.


#