Kierkegaard, Søren Journalen NB33

Situationen for mig i Χsthed.


At hele Christendoms Forkyndelsen især i Protestantismen, især i 📌D., er som min afdøde Fader vilde sige, pinegal, det seer jeg godt.

Men det jeg bestandigt har sigtet paa, er at faae det Problem bragt frem, om jeg saa maa sige for Gud og Msker: kan man være Χsten uden at være Discipel. Det er dette Problem jeg ønsker saaledes frem, at, hvis det maatte behage Gud, han kunde komme til at gribe ind, for at vi kan faae lidt Sandhed ind i Sagen.

I een Forstand er jeg nemlig ganske godt enig med den almindelig[e] Χstds-Forkyndelse, jeg mener, at den Art Religion var ganske ønskelig for os Msker.

Men, men, men siger jeg – og her begynder min Sag, men siger jeg: at opnaae dette paa den Maade som nu, at man forandrer det n: Ts Χstd. for at faae den til at passe bedre for os Msk.: nei, det vil jeg ikke.

Dog forstaaet bliver jeg vel ikke, og selv dette mit, i mine Tanker, saa billige og beskedne Forslag kan maaskee komme mig dyrt nok til at staae. Thi Mskene tænke som saa: Gud er en saa stor Magt, at i Forhold til ham, er det det eneste Sikkre, at see om man behændigt kunne narre ham og saa at holde Ørene stive og lade som Ingenting; redeligt, ærligt, oprigtigt, uforbeholdent at indlade sig med Gud, er eo ipso det Samme som at have tabt, thi han er i den Grad den Overmægtige, at blot den lille Finger er nok at give ham.

Og heri kan der være noget ganske sandt. Men dog bliver jeg ved Mit. Vil Gud ikke samtykke i, at der redeligt og ærligt og uforbeholdent forkyndes en Tilnærmelse til Χstd, hvilken saa nøiagtigt angiver sig selv at være en heel Qvalitet forskjellig fra det n: T:[s] Χstd, ei heller løgnagtigt udgiver sig for at være en Stræben i Retning af det nye T:[s] Χstd, (begge Dele er Løgnen i Χsthed, at man kalder Χstd hvad der ikke er Χstd, og kalder en Stræben i Retning heraf hvad der er qvalitetsforskjellig og altsaa aldrig i al Evighed vil naae det, da dets Stræben er i en anden Retning) vil Gud ikke det, kan jeg forstaae at det vil Gud ikke, saa bliver kun Eet af to muligt: at opgive Χstd. eller at ville ganske som Gud vil.