Journalen NB33

Papbind med shirtingryg og blankt, grønligt marmoreret overtrækspapir. Tresidet sprængt snit. Hæftet med tråd af naturfarvet hørgarn på snore af sejlgarn. Bindets mål er 168 × 208 × 14 mm.*Der måles bredde (øverste kant) × højde (venstre kant) × tykkelse. På forpermen er klæbet en lille etiket med påskriften »NB33.« og datoen »d. 9. Novbr. 1854.« (se illustration 3).

3. Journalen NB33, etiket på bindets forside
Øverst til højre på etiketten har 👤Henrik Lund med rødt blæk skrevet »339.«, journalens nummer i L-fort. Mellem »NB33.« og dateringen har udgiverne af Pap. med blyant tilføjet optegnelsesnummeret »XI2 A 74«. Under etiketten er et mindre stykke af overtrækspapiret slidt af og marmoreringen forsøgt genskabt med blæk. På forpermens inderside er i øverste venstre hjørne indklæbet en trykt etiket med teksten »Faas hos | 👤Wm Wanscher, | Kiöbmagergade No6 | for ____«. Under etiketten er protokollens pris »2ℳ« og »8ß« anført med blyant og i øverste højre hjørne af forpermen protokollens omfang »1« bog.236 *Omfanget beregnedes i 'bøger', idet 1 bog skrivepapir omfattede 24 ark, dvs. 96 blade eller 192 sider i kvartformat. Det bemærkes dog, at en protokols sidetal gerne er lidt mindre, end man ud fra omfangsangivelsen skulle forvente. Prisen på 2ℳ og 8ß svarer til 40ß; ℳ er tegnet for mark, ß for skilling.
Bogblokken består af 94 blade i 4o fordelt på 8 læg (seksterner).*Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark, som ved fortsat halvering (falsning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Et regelmæssigt læg består af et antal dobbeltblade, der er lagt ind i hinanden. En seksterne betegner et læg på 6 dobbeltblade, altså 12 blade. Journalen er fra bl. 6 med blyant pagineret 1-177 på rectosiderne; bl. 94 også på versosiden (s. 178).
Lægfordeling: læg I: 11 blade (seksterne, hvor det første blad er fastklæbet til forpermen; pagineret 1-[12]), læg II-VII: 12 blade (pagineret 13-[156]), læg VIII: 11 blade (seksterne, hvor det sidste blad er fastklæbet til bagpermen; pagineret 157-178).
Papir: glat skrivepapir. Mål: 164 × 207 mm.*Der måles så vidt muligt bredde (øverste kant) × højde (venstre kant).
Bladene er foldet på langs, således at yderspalten udgør ca. ⅓ af siden. Inderspalten rummer hovedteksten, yderspalten tilføjelser og anmærkninger. Bl. 1-5 er ikke foldet; Bl. 11 (pagineret 11-[12]) har løsnet sig.
Bl. 1-5 er ubeskrevet.
Skriften er nygotisk med latinske indslag. Etikettens tekst er skrevet med latinsk hånd. Latinsk håndskrift benyttes desuden ved latinske og franske ordformer og citater.
Hovedparten af journalens overskrifter er helt eller delvis understreget. Stedvis er også enkelte ord i den løbende tekst understreget. Overskrifterne i NB33:3, 13, 32, 38, 42, 48, 50 og 53 er adskilt fra teksten med en skillestreg.
Optegnelserne i journalen adskilles indbyrdes af dobbeltkors. Hvor en optegnelse indledes på en ny side, sættes der oftest et ekstra dobbeltkors øverst på siden foran optegnelsen. Til intern opdeling af NB33:53 anvendes to asterisker. En lang marginaltilføjelse NB33:37.a løber over tre sider på s. 79-81 (se illustration 6 og 7 i SKS 26, 277-79).
Der er i hele journalen en del mindre korrektioner i form af overstregninger, sletninger og tilføjelser. Undertiden indvises mindre tilføjelser mellem linjerne med kiler eller krøllede parenteser ned i hovedteksten. Større sletninger findes på s. [38] (5 ord), s. 129 (1½ linje) og s. 178, hvor 3½ linje er slettet (se illustration 8 i SKS 26, 308).
Ud for slutningen af hver optegnelse har Pap.-udgiverne med blyant noteret optegnelsens nummer i Pap. I øverste højre hjørne af bl. [1r] har 👤Henrik Lund skrevet nummeret »339.« med rødt blæk. I margi237238nen ud for flere optegnelser har Gottsched sat streger i papiret med et ukendt redskab, måske kanten af en papirkniv. Stregerne markerer ofte afsnit, som Gottsched bringer i EP. *Et eksempel er NB33:2, hvor lange streger ses i marginen ud for de dele af teksten, der bringes i EP. En anden type markering er vandrette mærker med betydningen 'herfra'. Dette ses i NB33:13, hvor der oven for linjen, der påbegynder afsnittet »Det er frygteligt! Naar En der ikke er Læge«, er sat en vandret streg i marginen; i EP 1854-55, s. 259, genoptager Gottsched teksten ved »Naar en der ikke er Læge«. Stedvis rummer journalen også svage blyantmærker til markering af problematiske enkeltord.*På s. 111 er der desuden tre steder sat en svag bølgestreg med blyant henover bogstavforbindelsen »en«, og på s. 133 har han ændret kommateringen. Gennemgående er der desuden med små blækstreger i ydre margin ved papirets kant angivet, når der i teksten var noget, som skulle have opmærksomhed.*Blækstregen på s. 5 ud for lin. 9 i NB33:6 angiver eksempelvis, at herfra gengives en del af optegnelsen i EP.