Indhold
- NB32:1 NB32. etiket på bindets forsid...
- NB32:2 Punktet – Massen det Intensive...
- NB32:3 To æsthetiske Bemærkninger, so...
- NB32:4 Politik – Christendom P.Politi...
- NB32:5 Latterligt! Det Et MsksMennesk...
- NB32:6 IdealiteterEn for at forkynde ...
- NB32:7 BegyndelsenEnd – Enden – Begyn...
- NB32:8 Choleras Betydning er i Retnin...
- NB32:9 Philosopher paa Thronen vilde ...
- NB32:10 Viisdoms Tale beundret af Samt...
- NB32:11 ...... Ak, saaledes forstod je...
- NB32:12 .... ak, hvor gammel jeg end e...
- NB32:13 Martyriets høie Tanker, og alt...
- NB32:14 Tallets Tilforladelighed er na...
- NB32:15 Hvor gavtyveagtigt formummet! ...
- NB32:16 Det Guddommelige – det Mennesk...
- NB32:17 ΧstdomChristendom – Christenhe...
- NB32:18 At denne Verden er en Jammerda...
- NB32:19 Χstd.Christendom – ΧsthedChris...
- NB32:20 At ville det Gode i Sandhed. A...
- NB32:21 Christendom – Mennesket. Falde...
- NB32:22 Forjættelser uden Forpligtelse...
- NB32:23 Aands-Existents. At leve saale...
- NB32:24 Tegnet, hvorpaa det kjendes, o...
- NB32:25 En taktisk Forsigtighed. Naar ...
- NB32:26 Socrates. Der fortælles jo, at...
- NB32:27 At leve – at døe. Der er kun t...
- NB32:28 Christenheden er en Forklædnin...
- NB32:29 Et forunderligt Motto. Peter H...
- NB32:30 Guds Ord skal forkyndes for Fo...
- NB32:31 Jeg'et I Almindelighed tales d...
- NB32:32 Er det Hele med ΧsthedenChrist...
- NB32:33 Latterlig Alvor. Som jeg erfar...
- NB32:34 Tallet – Ideen. Ideen forholde...
- NB32:35 Arthur Schopenhauer. At han er...
- NB32:36 Vil Du være Magt? Det vil jo g...
- NB32:37 Vor Tid. Der fødes ikke mere I...
- NB32:38 Det Overordentlige. Eet er det...
- NB32:39 ...... At ville see at faae No...
- NB32:40 En Verdens-Forandring – og der...
- NB32:41 Christendommen. Saaledes forho...
- NB32:42 Barne-Daaben. Det er let at se...
- NB32:43 Udødeligheden Engang var U.Udø...
- NB32:44 En protestantisk Præst. At en ...
- NB32:45 Hyklerie – Vrøvl Det kan have ...
- NB32:46 Forbilledet. I Protestantismen...
- NB32:47 Det Specifikespecifike ved Chr...
- NB32:48 Christenheden. Istedetfor al d...
- NB32:49 Et virkeligt Guds-Forhold. Som...
- NB32:50 At bedrage i Forhold til det T...
- NB32:51 Tanke-Forsøg: tænk, at en Kong...
- NB32:52 Sacramenterne. Det er egl.egen...
- NB32:53 At behandle Χstd.Christendomme...
- NB32:54 At være Aand. Kjød og Blod ell...
- NB32:55 Fritænkernes Oplysning om hvad...
- NB32:56 .... Hjælp hos MskerMennesker ...
- NB32:57 Thema: »Viis mig ret klarligt ...
- NB32:58 Situationen gjør Udslaget. Naa...
- NB32:59 At bekjende Christum i Christe...
- NB32:60 Fremskridtet i det at være Chr...
- NB32:61 Livs-Lysten. Alt, Alt opdriver...
- NB32:62 4. Journalen NB32, s. [96]-97....
- NB32:63 At gjøre Forskjel. I Grunden f...
- NB32:64 Hypochondrie. Ordet siger: naa...
- NB32:65 Symptom. Naar Noget er ifærd m...
- NB32:66 Mtth 12, 34: hvorledes kunne I...
- NB32:67 Loven og Evangelium. Den Maade...
- NB32:68 Forsoningen. Saaledes har Prot...
- NB32:69 Sorg over sin Synd. Den sande ...
- NB32:70 Tilbagefald – Fremskridt Den s...
- NB32:71 Individualitets Forskjel Een b...
- NB32:72 At hade Fader og Moder o: s: v...
- NB32:73 O, Gud! Ja, o Gud Du har dog b...
- NB32:74 Religieus Lidelse. Hvis en Bry...
- NB32:75 De to Veie. Eet er at lide; et...
- NB32:76 Det Numeriske er som hvad Conv...
- NB32:77 Evighed – Timelighed. See derf...
- NB32:78 Formeentlig Hævd. Det er gansk...
- NB32:79 Christendom – Jødedom – Christ...
- NB32:80 Forbilledet. At Forbilledet ma...
- NB32:81 Christenheden kunde man betrag...
- NB32:82 Sandsebedrag. Christus er Forb...
- NB32:83 Guds Majestætiskhed. Andetsted...
- NB32:84 Bagvendt Fremskridt. I en Piec...
- NB32:85 Top-Vinkler. Hvad Socrates i P...
- NB32:86 ..... Ii en Tid, hvor der er H...
- NB32:87 Forargelse. Middelmaadigheden ...
- NB32:88 Det Ubetingede – det Relative....
- NB32:89 At tilgive Synder er ikke blot...
- NB32:90 Den mskligemenneskelige Retfær...
- NB32:91 Aandelige Synder. Hvor langt V...
- NB32:92 Verdens Samvittighed. I Platos...
- NB32:93 Gud er Kjerlighed. Det er dett...
- NB32:94 Denne Tanke at offres constitu...
- NB32:95 .... MitMin Liv er uhyre anstr...
- NB32:96 .... Forstaaet bliver jeg ikke...
- NB32:97 Isolationen. At Χstd.Christend...
- NB32:98 Verdens Frelser Naar man tænke...
- NB32:99 At anprise Χstd.Christendommen...
- NB32:100 Afmagt – Magt. I vore Tiders B...
- NB32:101 En qvalitativ Originalitet, de...
- NB32:102 En ganske egen Art Forkyndelse...
- NB32:103 Den Stærkeres Ret gjelds, nu h...
- NB32:104 En Apostel – Min Ringhed. En A...
- NB32:105 Indignation. Det er virkeligt ...
- NB32:106 Piat – Grinets Mishandling – P...
- NB32:107 Daaben. Dersom det havde Medho...
- NB32:108 Publikum er af Alt det meest I...
- NB32:109 Den almindelige ΧstdsChristend...
- NB32:110 Uroen. Som Fiskeren naar han h...
- NB32:111 Anfægtende Tanker. Taktiken er...
- NB32:112 En Opfattelse af ΧstdommenChri...
- NB32:113 »En bedre Eftertid« Det er dog...
- NB32:114 Anfægtende Tanker forholde sig...
- NB32:115 .... Det der piner mig er dog ...
- NB32:116 At snakke sort. Som Exempel he...
- NB32:117 Christelig Revision. Hvad i En...
- NB32:118 »At tale i Tunger.« Consequent...
- NB32:119 At der skulde være Epocher i Χ...
- NB32:120 Det skjulte Angreb paa Χstdomm...
- NB32:121 .... Naar jeg saa ofte har sam...
- NB32:122 »Ild er jeg kommen at kaste pa...
- NB32:123 Christendom – ΧsthedChristenhe...
- NB32:124 MskensMenneskens Søn skal komm...
- NB32:125 .... Naar der etsteds i disse ...
- NB32:126 At forkynde sand Χstd.Christen...
- NB32:127 Man maa tage Verden som den er...
- NB32:128 Sanguis martyrum est semen ecc...
- NB32:129 ... Men saa er der en Evighed,...
- NB32:130 At være Christen er en Idealit...
- NB32:131 Falskneriet. Man har til forsk...
- NB32:132 5. Journalen NB32, s. [244]-24...
- NB32:133 Gud – Tilsyneladelse. At antag...
- NB32:134 Guds Majestæt. Det er hvad jeg...
- NB32:135 Guds Majestæt – Guds Sag. Som ...
- NB32:136 Det Nærende – det Tærende. Naa...
- NB32:137 »Menings-Udleierne Journaliste...
- NB32:138 Den ubetingede Begyndelse. Vis...
- NB32:139 ..... Naar En, som havdek lært...
- NB32:140 Aands Magt – Sandselig Magt. A...
- NB32:141 At forholde sig til Begreberne...
- NB32:142 Det Intensive – det Extensive....
- NB32:143 Det Dobbelttydige. Alt Christe...
- NB32:144 Guds Forholdet. Sophisterne læ...
- NB32:145 Den sande christelige Collisio...
- NB32:146 En Kirkefader i det 4de AarhAa...
- NB32:147 Guddommelig Politie-Forsigtigh...
- NB32:148 Mand og Qvinde i Forhold til d...
- NB32:149 Charakteer-Betjening – den alm...
- NB32:150 Forandringen, som er foregaaet...
- NB32:151 At see Opgave. Hvor forskjelli...
Alle forekomster
XI2A12.... Forstaaet bliver jeg ikke, heller ikke ►betræffende hvor anstrenget mit Liv er. At bære Vægten af den uhyre Kjendthed som jeg, er meget anstrengende, at maatte finde sig ⓘ ii] tilføjet at ⓘ værevære] , først skrevet ethv kjendt af ethvert Barn, at paa Promenaderne Barnepigerne sender Børnene hen den ene efter den anden for at spørge mig hvad Klokken er, hvilket 145 ogsaa ofte nok raabes efter mig paa Gaden (Gud veed hvad det egl. skal betyde eller ►hvo der har hittet derpaa) at maatte finde mig [i] at antastes af ►de offentlige Fruentimmer om Aftenen, og saa den ►idelig[e] Piat om min Paaklædning som uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst ►Skrædderne komme til at spille med o: s: v: o: s: v:
Hvad der er misundeligt paa mig, lader som forstod det ikke, at dette Liv er uhyre anstrengende, eller vil vel paadutte mig at det er Forfængelighed af mig, at jeg selv hitter paa det. [a] De som mene mig det vel, ere ikke opmærksomme paa, at den lille Brøksdeel, som hver ⓘ ►contribuerercontribuerer] , først skrevet kan ►vistnok er lille, men alle disse Brøksdele forenede dog er et stort Qvantum for Den, der skal bære det hele. Og var der saa En, der baade kunde og vilde forstaae, ham faaer jeg saa ikke længere end til dette: at jeg kan reise eller unddrage mig. Dette vil sige, han misforstaaer mig allerdybest.
✂ [a] XI2A13En Pøbel-Mishandling constituerer ikke nogen iøinefaldende Fakticitet som fE det at blive forfulgt af Regjering: at blive arresteret, dømt o: D:
Saaledes lever jeg. Det falder mig 146 naturligviis ikke ind at tale til Nogen om Sligt, sandeligen har jeg ikke Hjælpen i mig selv, ►saa god Nat.
186Og let som en Dandser har jeg ogsaa hidtil baaret Alt, hvilket forresten bidrager til at det ikke sees hvilken Opgave jeg løser.
Det der her af Endeligt tager meest paa mig, er det ►Hensyn til Udkommet som kommer mig nærmere og nærmere. Skjøndt en ►Pøbel-Mishandling, som fornem Misundelse benytter sig af kan være forbittrende nok: Sligt bærer jeg som ⓘ Ingenting ellerIngenting eller] , først skrevet Ingenting. dog saare let; men den Modvægt behøver man, at man da ikke har oeconomiske Bekymringer.