Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

XI2A2 Det Ubetingede – det Relative.

Loven for at anbringe et Relativt er: 128 see Dig for, see Dig for. Loven for at anbringe et Ubetinget er: luk Øinene, bliv blind i Tro, see Dig for Gud i Himlens Skyld ikke for, som ►Ravnen tabte Osten, fordi den hørte efter hvad der blev sagt, saaledes taber Du selv det Ubetingede, naar Du seer Dig for, ligegyldigt om det at see sig for betyder i Angest paa egne Vegne at see sig for eller i saakaldte Deeltagelsens Hensyn at see sig for.

See derfor er Χstd. aldeles forsvunden, fordi hvad der har anbragt lidt Χstd. ⓘ altidaltid] , først skrevet h har fulgt den Lov: at see Dig for.

Men ►Verden er nu engang saaledes saa jammerlig, liggende som Χstd. lærer i det Onde, saa hvis Du vil see Dig for, saa maa Du til enhver Tid sige: det var allerede store Ting om man blot fik Mskene til at leve lidt skikkeligere end de gjøre – og saa slaaer Du af, anbrin129ger ikke det Ubetingede. Eller det var allerede store Ting om man fik Nogle til nogenledes at ►tage efter et formildet Christelig – og saa slaaer Du af, anbringer ikke det Ubetingede.