Indhold
- NB32:1 NB32. etiket på bindets forsid...
- NB32:2 Punktet – Massen det Intensive...
- NB32:3 To æsthetiske Bemærkninger, so...
- NB32:4 Politik – Christendom P.Politi...
- NB32:5 Latterligt! Det Et MsksMennesk...
- NB32:6 IdealiteterEn for at forkynde ...
- NB32:7 BegyndelsenEnd – Enden – Begyn...
- NB32:8 Choleras Betydning er i Retnin...
- NB32:9 Philosopher paa Thronen vilde ...
- NB32:10 Viisdoms Tale beundret af Samt...
- NB32:11 ...... Ak, saaledes forstod je...
- NB32:12 .... ak, hvor gammel jeg end e...
- NB32:13 Martyriets høie Tanker, og alt...
- NB32:14 Tallets Tilforladelighed er na...
- NB32:15 Hvor gavtyveagtigt formummet! ...
- NB32:16 Det Guddommelige – det Mennesk...
- NB32:17 ΧstdomChristendom – Christenhe...
- NB32:18 At denne Verden er en Jammerda...
- NB32:19 Χstd.Christendom – ΧsthedChris...
- NB32:20 At ville det Gode i Sandhed. A...
- NB32:21 Christendom – Mennesket. Falde...
- NB32:22 Forjættelser uden Forpligtelse...
- NB32:23 Aands-Existents. At leve saale...
- NB32:24 Tegnet, hvorpaa det kjendes, o...
- NB32:25 En taktisk Forsigtighed. Naar ...
- NB32:26 Socrates. Der fortælles jo, at...
- NB32:27 At leve – at døe. Der er kun t...
- NB32:28 Christenheden er en Forklædnin...
- NB32:29 Et forunderligt Motto. Peter H...
- NB32:30 Guds Ord skal forkyndes for Fo...
- NB32:31 Jeg'et I Almindelighed tales d...
- NB32:32 Er det Hele med ΧsthedenChrist...
- NB32:33 Latterlig Alvor. Som jeg erfar...
- NB32:34 Tallet – Ideen. Ideen forholde...
- NB32:35 Arthur Schopenhauer. At han er...
- NB32:36 Vil Du være Magt? Det vil jo g...
- NB32:37 Vor Tid. Der fødes ikke mere I...
- NB32:38 Det Overordentlige. Eet er det...
- NB32:39 ...... At ville see at faae No...
- NB32:40 En Verdens-Forandring – og der...
- NB32:41 Christendommen. Saaledes forho...
- NB32:42 Barne-Daaben. Det er let at se...
- NB32:43 Udødeligheden Engang var U.Udø...
- NB32:44 En protestantisk Præst. At en ...
- NB32:45 Hyklerie – Vrøvl Det kan have ...
- NB32:46 Forbilledet. I Protestantismen...
- NB32:47 Det Specifikespecifike ved Chr...
- NB32:48 Christenheden. Istedetfor al d...
- NB32:49 Et virkeligt Guds-Forhold. Som...
- NB32:50 At bedrage i Forhold til det T...
- NB32:51 Tanke-Forsøg: tænk, at en Kong...
- NB32:52 Sacramenterne. Det er egl.egen...
- NB32:53 At behandle Χstd.Christendomme...
- NB32:54 At være Aand. Kjød og Blod ell...
- NB32:55 Fritænkernes Oplysning om hvad...
- NB32:56 .... Hjælp hos MskerMennesker ...
- NB32:57 Thema: »Viis mig ret klarligt ...
- NB32:58 Situationen gjør Udslaget. Naa...
- NB32:59 At bekjende Christum i Christe...
- NB32:60 Fremskridtet i det at være Chr...
- NB32:61 Livs-Lysten. Alt, Alt opdriver...
- NB32:62 4. Journalen NB32, s. [96]-97....
- NB32:63 At gjøre Forskjel. I Grunden f...
- NB32:64 Hypochondrie. Ordet siger: naa...
- NB32:65 Symptom. Naar Noget er ifærd m...
- NB32:66 Mtth 12, 34: hvorledes kunne I...
- NB32:67 Loven og Evangelium. Den Maade...
- NB32:68 Forsoningen. Saaledes har Prot...
- NB32:69 Sorg over sin Synd. Den sande ...
- NB32:70 Tilbagefald – Fremskridt Den s...
- NB32:71 Individualitets Forskjel Een b...
- NB32:72 At hade Fader og Moder o: s: v...
- NB32:73 O, Gud! Ja, o Gud Du har dog b...
- NB32:74 Religieus Lidelse. Hvis en Bry...
- NB32:75 De to Veie. Eet er at lide; et...
- NB32:76 Det Numeriske er som hvad Conv...
- NB32:77 Evighed – Timelighed. See derf...
- NB32:78 Formeentlig Hævd. Det er gansk...
- NB32:79 Christendom – Jødedom – Christ...
- NB32:80 Forbilledet. At Forbilledet ma...
- NB32:81 Christenheden kunde man betrag...
- NB32:82 Sandsebedrag. Christus er Forb...
- NB32:83 Guds Majestætiskhed. Andetsted...
- NB32:84 Bagvendt Fremskridt. I en Piec...
- NB32:85 Top-Vinkler. Hvad Socrates i P...
- NB32:86 ..... Ii en Tid, hvor der er H...
- NB32:87 Forargelse. Middelmaadigheden ...
- NB32:88 Det Ubetingede – det Relative....
- NB32:89 At tilgive Synder er ikke blot...
- NB32:90 Den mskligemenneskelige Retfær...
- NB32:91 Aandelige Synder. Hvor langt V...
- NB32:92 Verdens Samvittighed. I Platos...
- NB32:93 Gud er Kjerlighed. Det er dett...
- NB32:94 Denne Tanke at offres constitu...
- NB32:95 .... MitMin Liv er uhyre anstr...
- NB32:96 .... Forstaaet bliver jeg ikke...
- NB32:97 Isolationen. At Χstd.Christend...
- NB32:98 Verdens Frelser Naar man tænke...
- NB32:99 At anprise Χstd.Christendommen...
- NB32:100 Afmagt – Magt. I vore Tiders B...
- NB32:101 En qvalitativ Originalitet, de...
- NB32:102 En ganske egen Art Forkyndelse...
- NB32:103 Den Stærkeres Ret gjelds, nu h...
- NB32:104 En Apostel – Min Ringhed. En A...
- NB32:105 Indignation. Det er virkeligt ...
- NB32:106 Piat – Grinets Mishandling – P...
- NB32:107 Daaben. Dersom det havde Medho...
- NB32:108 Publikum er af Alt det meest I...
- NB32:109 Den almindelige ΧstdsChristend...
- NB32:110 Uroen. Som Fiskeren naar han h...
- NB32:111 Anfægtende Tanker. Taktiken er...
- NB32:112 En Opfattelse af ΧstdommenChri...
- NB32:113 »En bedre Eftertid« Det er dog...
- NB32:114 Anfægtende Tanker forholde sig...
- NB32:115 .... Det der piner mig er dog ...
- NB32:116 At snakke sort. Som Exempel he...
- NB32:117 Christelig Revision. Hvad i En...
- NB32:118 »At tale i Tunger.« Consequent...
- NB32:119 At der skulde være Epocher i Χ...
- NB32:120 Det skjulte Angreb paa Χstdomm...
- NB32:121 .... Naar jeg saa ofte har sam...
- NB32:122 »Ild er jeg kommen at kaste pa...
- NB32:123 Christendom – ΧsthedChristenhe...
- NB32:124 MskensMenneskens Søn skal komm...
- NB32:125 .... Naar der etsteds i disse ...
- NB32:126 At forkynde sand Χstd.Christen...
- NB32:127 Man maa tage Verden som den er...
- NB32:128 Sanguis martyrum est semen ecc...
- NB32:129 ... Men saa er der en Evighed,...
- NB32:130 At være Christen er en Idealit...
- NB32:131 Falskneriet. Man har til forsk...
- NB32:132 5. Journalen NB32, s. [244]-24...
- NB32:133 Gud – Tilsyneladelse. At antag...
- NB32:134 Guds Majestæt. Det er hvad jeg...
- NB32:135 Guds Majestæt – Guds Sag. Som ...
- NB32:136 Det Nærende – det Tærende. Naa...
- NB32:137 »Menings-Udleierne Journaliste...
- NB32:138 Den ubetingede Begyndelse. Vis...
- NB32:139 ..... Naar En, som havdek lært...
- NB32:140 Aands Magt – Sandselig Magt. A...
- NB32:141 At forholde sig til Begreberne...
- NB32:142 Det Intensive – det Extensive....
- NB32:143 Det Dobbelttydige. Alt Christe...
- NB32:144 Guds Forholdet. Sophisterne læ...
- NB32:145 Den sande christelige Collisio...
- NB32:146 En Kirkefader i det 4de AarhAa...
- NB32:147 Guddommelig Politie-Forsigtigh...
- NB32:148 Mand og Qvinde i Forhold til d...
- NB32:149 Charakteer-Betjening – den alm...
- NB32:150 Forandringen, som er foregaaet...
- NB32:151 At see Opgave. Hvor forskjelli...
Alle forekomster
XI1A536 Tallet – Ideen.
Ideen forholder sig bestandigt til Een, eet Msk. er nok, og christeligt, kan Enhver være denne Ene.
Evigheden tæller ikke, er Qvalitet, og saaledes ikke Tallet skjøndt Tal.
Naar To forholde sig forenede til Idee, saa begynder Tallet, thi To tæller.
Tilsidst bliver saa Tallet saa overmægtigt, naar det er blevet Millioner – at Ideen er bortkommen og kan efterlyses i Avisen.
45Saaledes staaer Sagen. I ethvert Fald maa den standses og forandres denne ►gavtyveagtige Sprogbrug: at forene sig for desto bedre at kunne tjene Ideen, Sandheden eller for desto bedre at kunne være Aand. Nei ideelt, aandeligt trækker Tallet fra.
Men man forener sig, fordi man ikke kan udholde at være den Ene. Ja, ►Das ist Was anders! Men lad os saa sige det saaledes, faae Sandhed ind i Forholdet, og ikke ved at svække bagvendt ►lukke i Baglaas for Ideen og gjøre sig det umuligt endog blot at forholde sig til Aand.
►Socialiteten tilhører Dyre-Bestemmelsen af ⓘ det det] , først skrevet at at være Msk; og det er [den] ►underfundige (i ethvert Fald instinktivt-underfundige) Maade, paa hvilken man har anbragt Forening i Forhold til Aand, der har gjort Χstheden aandløs eller 46 aandsforladt, og i den Grad, at der er lukket i Baglaas, thi ved at tilstaae at Foreningen er af Svaghed forholder man sig dog til Aand.