Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

XI1A536 Tallet – Ideen.

Ideen forholder sig bestandigt til Een, eet Msk. er nok, og christeligt, kan Enhver være denne Ene.

Evigheden tæller ikke, er Qvalitet, og saaledes ikke Tallet skjøndt Tal.

Naar To forholde sig forenede til Idee, saa begynder Tallet, thi To tæller.

Tilsidst bliver saa Tallet saa overmægtigt, naar det er blevet Millioner – at Ideen er bortkommen og kan efterlyses i Avisen.

45Saaledes staaer Sagen. I ethvert Fald maa den standses og forandres denne ►gavtyveagtige Sprogbrug: at forene sig for desto bedre at kunne tjene Ideen, Sandheden eller for desto bedre at kunne være Aand. Nei ideelt, aandeligt trækker Tallet fra.

Men man forener sig, fordi man ikke kan udholde at være den Ene. Ja, ►Das ist Was anders! Men lad os saa sige det saaledes, faae Sandhed ind i Forholdet, og ikke ved at svække bagvendt ►lukke i Baglaas for Ideen og gjøre sig det umuligt endog blot at forholde sig til Aand.

►Socialiteten tilhører Dyre-Bestemmelsen af ⓘ det det] , først skrevet at at være Msk; og det er [den] ►underfundige (i ethvert Fald instinktivt-underfundige) Maade, paa hvilken man har anbragt Forening i Forhold til Aand, der har gjort Χstheden aandløs eller 46 aandsforladt, og i den Grad, at der er lukket i Baglaas, thi ved at tilstaae at Foreningen er af Svaghed forholder man sig dog til Aand.