Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

↩

XI1A532►Guds Ord skal forkyndes for Folket.

Mediet (Geistligheden).

»Folket« er bestandigt den Sundhed, som kan føde noget Godt af sig, hvad der er blevet til Noget i Verden og hvad der nedstammer fra hvad der er blevet til Noget, er i Almdl. allerede svækket vel endog corrum138peret, thi alt Mskligt er skrøbeligt og Generationen corrumperes hurtigt.

Derfor er og skal det ►være saa, og af flere andre Grunde, at Guds Ord skal 40 forkyndes for Folket.

Men til at forkynde det maae der jo nogle Msker. Disse ere altsaa Mediet, igjennem hvilket Guds Ord lyder til Folket. Dette Medium er Geistligheden.

Det er nu let at see, at hvis dette Medium var ganske uden al Selviskhed, saa vil dette være det Fuldkomne, thi da vilde Guds Ord saa godt som umiddelbart lyde til Folket, da Mediet var uden alt Forstyrrende.

Men ►i dette Medium har altid Ulykken stukket og stikker den.

Katholicismen saae rigtigt, at det var godt at dette Medium saa lidet som muligt tilhørte denne Verden. Derfor ►ugift Stand, ►Armod, Askese o: s: v: Dette er aldeles rigtigt, beregnet paa at fratage Mediet Selviskheden. Dog hvad skeer, saa farer 👤Satan i denne Geistlighed, saa de hitte paa i aandeligt Hovmod, at ville være noget Andet end Medium: ►Mellem-Instants 41 mellem Gud og Msker, for saaledes at faae betalt hvad de timeligt gave Afkald paa.

Denne Feil seer saa Protestantismen. For da at forebygge dette Aands Hovmod hitter den paa, at ►Geistligheden skal være lige som alle Andre. Saa faae vi en aldeles verdsliggjort Geistlighed: Embedsmænd, ►Rangspersoner, Mænd med Koner og Familie, fangne i alt Timelighedens Vrøvl ►trods Nogen. Og dette skal være Mediet igjennem hvilket Guds Ord skal lyde! Ja dersom dette Medium er beregnet paa at forplante Lyden, saa er ogsaa ►Madratser skikkede dertil! Nei, en saadan Geistlighed, et saadant Medium spærrer af for Guds Ord, eller gjør, at naar Guds Ord lyder derigjennem, bliver det noget ganske Andet.