Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

NB32:149

#

Charakteer-Betjening – den almdl. Forkyndelse.


Den første er den sande, men naturligviis ogsaa den farefulde – derfor er den ganske afskaffet. Den gaaer nemlig lige løs paa de Msker, iblandt hvilke man lever, paa den Verden, i hvilken man lever, henvender sig directe til dem, angriber dem. Den anden Forkyndelse forvandler sig til en Talen om. See Forskjellen: sid i privat Samtale med en Mand og tael om, hvor ussel Verden og Mskene ere – han faaer et yderst behageligt Indtryk af Dig, thi han undtager naturligviis sig selv og vil derfor gjerne høre Dig tale om. Men reis Dig op, vend Sigtelsen mod ham: og Du skal see, det bliver noget Andet. – Det Gavtyveagtige ved Χstheden er nu, at fE her i 📌Danmark Staten har engageret 1000 costumerede Leie-Tjenere, der hver især til sin Menighed tale om, maaskee om alle de andre Menigheder, men ikke til sin – og saaledes Landet rundt. – Stricte taget er denne Art Forkyndelse egentligen Formelen for Bagvaskelse: at tale ilde om Dem der ikke er tilstede. Hvad Under da, at denne Art Χstds Forkyndelse gjør saa megen Lykke. Forsaavidt en saadan Prædikant indlader sig paa at bekæmpe Noget, kan man altid være sikker paa, at det er Noget, som ikke er tilstede. Hvad Under saa, at det er en behagelig Mand at høre.