Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

XI2A67 274 Den sande christelige Collision

fremkommer ganske simpelt saaledes: Verden vil paa ingen Maade have Χstd. bort, nei saa ærlig er Verden ikke, har ei heller saa megen Charakteer (og ►Fritænkeren er saaledes forstaaet en farlig Mand sammenlignet med den officielle Χstd.) nei den vil have den falsk forkyndt, forkyndt som ►Epicuræisme, ►i Retning af raffineret Epicuræisme, forkyndt til ved Hjælp af Evigheden ret at give Smag paa at nyde dette Liv.

Dette tør nu naturligviis den sande Religieuse for ingen Priis.

Han maa først selv lære, at Χstd. er Lidelse, Qval, Døds-Kamp.

Og saa beordres han til at forkynde det, hvilket saa Verden bliver saa rasende over som var han den største Forbryder.

Saaledes er han tvungen 275 ind i dette Dobbelte: Gud, som tvinger eller rører ham – og Verden som mishandler ham fordi han er Gud lydig.