Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

XI2A53 Gud – ►Tilsyneladelse.

At antage at Gud forholder sig ligefrem [til] Tilsyneladelse (hvis det ikke streed ⓘ modmod] , først skrevet at at ►Gud er Aand, og forresten mod hele Χstdommens Anskuelse) vilde ogsaa føre os ind i den Vanskelighed at maa[tte] antage at denne Verden er en rar Verden. Det ►sandselige Msk, som mener at denne Verden er en ⓘ rarrar] , først skrevet d Verden, mener derfor ogsaa at Gud[s] Nærhed forholder sig ligefrem til Tilsyneladelse: jo mere Phænomen, jo nærmere er 227Gud. Men ►Χstd. lærer, at denne Verden ligger i det Onde, ogsaa ⓘ dermed dermed] , først skrevet deri hænger dette sammen, at Gud paradoxt forholder sig til Tilsyneladelse, kun tangerende, ligesom til Noget, man kun kan røre ved, dog alligevel afgjørende gribende ind, men ikke ⓘ i Continuitet med det.i Continuitet med det.] , ændret fra saaledes at han indlader sig med det ikke som med det han vil have med at gjøre men som med det han vil have bort; over indlader er slettet vil have